Language of document :

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 25. marts 2010 - Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-102/08) 1

(Personalesag - tjenestemænd - flytning af sagsøgerens personlige ejendele - erstatningssøgsmål - åbenbart at sagen skal afvises - sagen åbenbart ugrundet- procesreglementets artikel 94)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avocat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afslag på sagsøgerens anmodning dels om erstatning for den skade, som han angiveligt har lidt som følge af flytningen af hans personlige ejendele fra hans tjenestebolig i Luanda, dels om udlevering af en kopi af de fotos, der blev taget i forbindelse med denne flytning, og om tilintetgørelse af enhver dokumentation vedrørende disse ejendele

Konklusion

Det søgsmål, der er anlagt af Luigi Marcuccio, skal delvis åbenbart afvises fra realitetsbehandling, og delvis forkastes som åbenbart ugrundet.

Luigi Marcuccio betaler sagens omkostninger.

Luigi Marcuccio tilpligtes at godtgøre Personaleretten 1 500 EUR.

____________

1 - EUT C 55 af 7.3.2009, s. 52.