Language of document : ECLI:EU:F:2010:22

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

15. april 2010

Sag F­2/07

José Carlos Matos Martins

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — kontraktansatte — indkaldelse af interessetilkendegivelse — udvælgelsesprocedure — stopprøver — aktindsigt«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved José Carlos Matos Martins i det væsentligste har nedlagt påstand om annullation af den af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelse af 27. februar 2006 om fastsættelse af hans resultater for de prøver i sproglig logisk ræsonnement og talbehandling, der er afholdt inden for rammerne af den indkaldelse af interessetilkendegivelse, som EPSO har gennemført på vegne af fællesskabsinstitutionerne og navnlig Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Rådet for Den Europæiske Union med henblik på at oprette en database over ansøgere, der vil kunne ansættes som kontraktansatte til udførelse af forskellige hverv inden for de nævnte institutioner.

Udfald: Europa-Kommissionen frifindes. Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger, bortset fra hans advokats udgifter til rejse og ophold i forbindelse med dennes gennemsyn af visse dokumenter på Personalerettens Justitskontor den 30. marts, 1. april og 21. juli 2009. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af sagsøgeren afholdte udgifter, der er nævnt ovenfor.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — udvælgelsesprøve — udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver — prøvernes indhold

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

2.      Tjenestemænd — udvælgelsesprøve — udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver — prøvernes afvikling og indhold — multiple choice-spørgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

1.      En udvælgelseskomité råder over et vidt skøn med hensyn til reglerne for og det detaljerede indhold af de opgaver, der stilles under en udvælgelsesprøve. Det tilkommer alene Unionens retsinstanser at efterprøve dette indhold, såfremt det går ud over de rammer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller det ikke er i overensstemmelse med formålene med udvælgelsesprøven.

Dette princip gælder endvidere for prøver, som består i multiple choice-spørgsmål, og det tilkommer ikke Personaleretten at sætte sin egen rettelse i stedet for udvælgelseskomitéens, og navnlig ikke at sætte sin egen vurdering af prøvernes sværhedsgrad i stedet for udvælgelseskomitéens vurdering. Den omstændighed, at et spørgsmål er meget svært, kan nemlig ikke udgøre et indicium for, at det er uforholdsmæssigt. Udvælgelseskomitéen har beføjelse til at vælge spørgsmål af meget forskellig sværhedsgrad for at sikre det primære formål med en udvælgelsesprøve, nemlig at sikre ansættelse af tjenestemænd eller øvrige ansatte, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer. Udvælgelseskomitéen råder endvidere ved et vidt skøn ved fastlæggelsen af, om der er opstået uregelmæssigheder eller fejl i forbindelse med afholdelsen af en almindelig udvælgelsesprøve med mange deltagere, navnlig hvad angår formuleringen af multiple choice-spørgsmål. Personaleretten skal derfor kun foretage en begrænset prøvelse af, om spørgsmålene er forståelige.

Eftersom lighedsprincippet skal tillægges stor vægt ved en udvælgelsesprøve, tilkommer det udvælgelseskomitéen at sikre, at prøverne i det væsentlige har samme sværhedsgrad for alle ansøgere.

Ovennævnte principper finder endvidere anvendelse på de prøver, der organiseres af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor med henblik på ansættelse af kontraktansatte.

(jf. præmis 161 og 170-172)

Henvisning til:

Domstolen: 1. oktober 1981, sag 268/80, Guglielmi mod Parlamentet, Sml. s. 2295, præmis 8; 8. marts 1988, forenede sager 64/86, 71/86-73/86 og 78/86, Sergio m.fl. Kommissionen, Sml. s. 1399, præmis 22; 24. marts 1988, sag 228/86, Goossens m.fl. Kommissionen, Sml. s. 1819, præmis 14

Retten: 16. oktober 1990, sag T­132/89, Gallone mod Rådet, Sml. II, s. 549, præmis 27; 27. juni 1991, sag T­156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, Sml. II, s. 407, præmis 121 og 123; 11. juli 1996, sag T­170/95, Carrer mod Domstolen, Sml. Pers. I­A, s. 363, og II, s. 1071, præmis 37; 17. december 1997, sag T­217/95, Passera mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 413, og II, s. 1109, præmis 45; 25. maj 2000, sag T­173/99, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 101, og II, s. 433, præmis 35; 14. juli 2000, sag T­146/99, Teixeira Neves mod Domstolen, Sml. Pers. I­A, s. 159, og II, s. 731, præmis 37; 2. maj 2001, forenede sager T­167/99 og T­174/99, Giulietti m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 93, og II, s. 441, præmis 61; 9. november 2004, forenede sager T­285/02 og T­395/02, Vega Rodríguez mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 333, og II, s. 1527, præmis 35 og 36; 13. juli 2005, sag T­5/04, Scano mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 205, og II, s. 931, præmis 45; 8. december 2005, sag T­92/04, Moren Abat mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 399, og II, s. 1817, præmis 44 og 45

2.      Den omstændighed, at de multiple choice-spørgsmål, som ansøgerne skal besvare under en udvælgelsesprøve, udvælges tilfældigt ved hjælp af et computerprogram, opfylder behovet for at sikre, at ansøgerne behandles ens, samtidig med at det er muligt at afholde prøverne over flere dage, hvilket endvidere er i ansøgernes interesse. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at et sådant spørgsmål kan være sværere for én ansøger end et spørgsmål med samme sværhedsgrad, der stilles til en anden ansøger. Denne forskel i sværhedsgrad opvejes imidlertid af, at der stilles en lang række spørgsmål, idet spørgsmålene samlet set i høj grad bør have samme sværhedsgrad for alle ansøgere.

Den blotte omstændighed, at en ansøger mener at være blevet stillet vanskelige eller meget svære spørgsmål, er ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at visse ansøgere i udvælgelsesprøven har opnået en uretmæssig fordel i forhold til ham. Generelle og abstrakte påstande kan således ikke godtgøre, at der foreligger forskelsbehandling, og kan højst vise, at der tilsyneladende foreligger en forskelsbehandling. Den tid, som ansøgerne anvender til at besvare et spørgsmål, er forskellig fra den ene ansøger til den anden, og der er således tale om en subjektiv omstændighed, der blot fremhæver, at der består forskelle mellem de personer, som deltager i en udvælgelsesprøve.

(jf. præmis 178-180)

Henvisning til:

Domstolen: Goossens m.fl. mod Kommissionen, præmis 15.

Retten: Giulietti m.fl. mod Kommissionen, præmis 59.