Language of document :

Appel iværksat den 22. februar 2019 af Slovak Telecom, a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-851/14, Slovak Telecom mod Kommissionen

(Sag C-165/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Slovak Telecom, a.s. (ved Rechtsanwalt D. Geradin og R. OʼDonoghue, QC)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Slovanet, a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom ophæves helt eller delvist.

Afgørelsen annulleres helt eller delvist.

Subsidiært annulleres eller nedsættes de ST pålagte bøder yderligere.

Kommissionen tilpligtes at betale alle omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag og sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

–    Første anbringende – retlige fejl og/eller en åbenbart fejlagtig eller manglende begrundelse for nægtelsen af at handle:

Første underanbringende: ST har anført, at Rettens konstatering af, at Bronner-betingelserne for nægtelse af at levere i henhold til artikel 102 TEUF ikke gælder, hvor der er en forudgående retlig forpligtelse til at indrømme adgang, er ukorrekt. Endvidere er Rettens argument om, at Bronner-betingelsen om »nødvendighed« ikke behøvede at være opfyldt, eftersom det allerede fremgik af en forudgående forordning, at »der var behov for adgang til sagsøgerens abonnentledninger«, og at Kommissionen følgelig ikke behøvede (på ny) at undersøge »nødvendigheden« i henhold til artikel 102, en retlig fejl.

Andet underanbringende: ST har anført, at Rettens konstatering af, at Domstolens dom i TeliaSonera-sagen støtter den opfattelse, at ST’s nægtelser af at handle ikke kræver en påvisning af, at Bronner-betingelserne er opfyldt, er en retlig fejl.

Tredje underanbringende: ST har anført, at Rettens konstatering af, at Rettens dom i Clearstream-sagen bør holdes adskilt fra ST’s sag, fordi denne sag i modsætning til ST’s sag ikke involverede et tidligere statsligt monopol eller en forudgående retlig forpligtelse til at indrømme adgang, er en retlig fejl.

Fjerde underanbringende: ST har anført, at Retten begik en retlig fejl og/eller gav en åbenbart fejlagtig begrundelse eller ikke gav nogen begrundelse, da den fastslog, at en implicit nægtelse ikke nødvendigvis er mindre alvorlig end en faktisk nægtelse, og at en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde er obligatorisk.

Femte underanbringende: ST har anført, at Retten begik en retlig fejl og/eller foretog en åbenbart urigtig vurdering, da den konkluderede, at dét, at ST er et tidligere statsligt monopol, gav et retsgrundlag for ikke at anvende Bronner-betingelserne i den konkrete sag.

–    Andet anbringende - ST har anført, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke tilsidesatte selskabets ret til forsvar ved ikke at oplyse det om sine metoder, principper og data vedrørende de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, og ved ikke at give ST mulighed for at fremsætte sine bemærkninger forud for afgørelsen og inden for en tidsramme, der gav ST en meningsfuld mulighed for at udøve sin ret til forsvar.

–    Tredje anbringende - ST har anført, at Rettens begrundelse for at forkaste selskabets »optimerende justeringer« var behæftet med retlige fejl derved, at denne begrundelse i den foreliggende sags særlige sammenhæng rummer en fejlagtig anvendelse af det retlige begreb en lige så effektiv operatør.

____________