PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

23. maj 2008

Sag F-79/07

Kurt-Wolfgang Braun-Neumann

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – efterladtepension – udbetaling af 50% som følge af en anden efterlevende ægtefælle – afvisning – klage indgivet for sent – ufravigelige procesforudsætninger – konstatering af egen drift – tidsmæssig anvendelse af Rettens procesreglement«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Kurt-Wolfgang Braun-Neumann har nedlagt påstand om, at Parlamentet tilpligtes med tilbagevirkende kraft fra den 1. august 2004 at udbetale ham den anden halvdel af efterladtepension efter hans ægtefælle Gisela Mandt, født Neumann, med et månedligt beløb på 1 679,85 EUR, med tillæg af renter svarende til den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med udlån, forhøjet med 3%.

Udfald: Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Procedure – antagelse til realitetsbehandling – bedømmelse med hensyn til de regler, der er gældende på tidspunktet for indgivelse af stævningen

(Personalerettens procesreglement, art. 77)

2.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – frister

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – formkrav – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

4.      Tjenestemænd – klage – forudgående administrativ klage – frister

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Selv om den regel, der indeholdes i artikel 77 i Personalerettens procesreglement, hvorved Retten af egen drift, og efter at have hørt parterne, ved kendelse kan afvise en sag som følge af, at der foreligger ufravigelige procesforudsætninger, er en procedureregel, der som sådan finder anvendelse fra det tidspunkt, den trådte i kraft, på alle de for Retten verserende sager, gælder dette ikke for de regler om ufravigelige procesforudsætninger, der for så vidt som de er afgørende for spørgsmålet, om et søgsmål kan antages til realitetsbehandling, ikke fandt anvendelse på tidspunktet for søgsmålets anlæggelse.

(jf. præmis 33)

2.      De frister for indgivelse af klager og søgsmål, der er fastsat i vedtægtens artikel 90 og 91, som er i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen, er ufravigelige og kan ikke ændres af parterne eller af Fællesskabets retsinstanser, som af egen drift skal efterprøve, om fristerne er overholdt. Den omstændighed, at en institution har taget materiel stilling til en klage, der er indgivet for sent, kan hverken føre til en fravigelse af disse ufravigelige frister, eller fritage Retten fra forpligtelsen til at kontrollere, endog af egen drift, at disse frister er overholdt.

(jf. præmis 37 og 49)

Henvisning til:

Domstolen, 7. juli 1971, sag 79/70, Müllers mod ØSU, Sml. s. 689, præmis 18; 12. juli 1984, sag 227/83, Moussis mod Kommissionen, Sml. s. 3133, præmis 13; 4. februar 1987, sag 276/85, Cladakis mod Kommissionen, Sml. s. 495, præmis 11; 29. juni 2000, sag C-154/99 P, Politi mod Fondation européenne de la formation, Sml. I, s. 5019, præmis 15.

Retten, 11. juli 1991, sag T-19/90, Von Hoessle mod Revisionsretten, Sml. II, s. 615, præmis 23; 25. september 1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, præmis 25; 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 41; 17. januar 2001, sag T-14/99, Kraus mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 7, og II, s. 39, præmis 20.

Personaleretten, 13. december 2007, sag F-64/05, Veramme mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 20 og 21.

3.      En akt, der indeholder et klagepunkt, indeholder bindende retsvirkninger, der efter deres karakter påvirker sagsøgerens interesser direkte og umiddelbart derved, at de ændrer den pågældendes retsstilling. Den omstændighed, at en sådan akt er af uformel karakter, kan ikke fratage akten sin kvalitet som akt, der indeholder et klagepunkt, eftersom der ikke gælder noget formkrav i den henseende, og eftersom akten kan være mundtlig.

(jf. præmis 39 og 47)

Henvisning til:

Retten, 30. juni 1993, sag T-46/90, Devillez m.fl. mod Parlamentet, Sml. II, s. 699, præmis 14; 16. april 2002, sag T-51/01, Fronia mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 43, og II, s. 187, præmis 31.

Personaleretten, 28. juni 2006, sag F-101/05, Grünheid mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 55, og II-A-1, s. 199, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis; 24. maj 2007, forenede sager F-27/06 og F-75/06, Lofaro mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 57, som er genstand for en appel til Retten i Første Instans, sag T-293/07 P.

4.      Selv om det er ønskeligt, at en akt, der indeholder et klagepunkt, angiver retsmidler til prøvelse af akten og de frister, der gælder i den forbindelse, ændrer manglende angivelse af disse oplysninger i mangel af retlige bestemmelser, der pålægger en sådan angivelse, ikke ved den omstændighed, at et søgsmål til prøvelse af denne akt skal afvises som følge af en for sent indgivet forudgående administrativ klage.

(jf. præmis 48 og 50)