Language of document :

Sag anlagt den 4. juni 2010 - Cerafogli mod ECB

(Sag F-43/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Maria-Concetta Cerafogli (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved lawyers L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ECB's afgørelse om ikke at tage sagsøgerens påstande om, at hun har været udsat for forskelsbehandling og angreb på hendes værdighed som følge af hendes foresattes adfærd, til følge og en påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 24. november 2009 om ikke at tage påstandene om, at sagsøgeren har været udsat for forskelsbehandling og angreb på hendes værdighed som følge af hendes foresattes adfærd, til følge og, om fornødent, af afgørelsen af 24. marts 2010 om afslag på den særlige klage.

Sagsøgerens anmodninger som anført i den fornyede gennemgang ("administrative review") tages derefter til følge, idet navnlig

enhver form for forskelsbehandling og mobning af sagsøgeren ophører, det være sig verbalt eller i forbindelse med tildeling af arbejdsopgaver og foranstaltninger,

G. skriftligt trækker sine krænkende og truende udtalelser tilbage.

Under alle omstændigheder betales der erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt.

ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

ECB tilpligtes at fremlægge den fulde rapport vedrørende den interne administrative undersøgelse med alle tilhørende bilag, herunder mødereferaterne. ECB tilpligtes endvidere at fremlægge al kommunikation, der har fundet sted mellem undersøgelsesudvalget og Styringsrådet og/eller ECB's præsident.

L, der tidligere var sagsøgerens socialrådgiver, indkaldes som vidne.

____________