PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
10. marts 2009
Sag F-100/07
Kyriakos Tsirimiagos
mod
Den Europæiske Unions Regionsudvalg
»Personalesag – tjenestemænd – vederlag – overførsel af en del af vederlaget uden for tjenestelandet – artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til den tidligere vedtægt – boligopsparing – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejl ved overførslerne – åbenbar fejl«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Kyriakos Tsirimiagos i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af Regionsudvalgets afgørelse af 21. november 2006 om i medfør af vedtægtens artikel 85 at kræve de beløb tilbagebetalt, som sagsøgeren fik udbetalt som justeringskoefficient for den del af hans vederlag, der blev overført til Frankrig fra april 2004 til maj 2005, i alt 2 120,16 EUR, dels om fornødent annullation af afgørelsen af 21. juni 2007 om afslaget på sagsøgerens klage, for så vidt opkrævningen af et beløb på 2 038,61 EUR herved stadfæstes, og endelig om, at Regionsudvalget tilpligtes at betale sagsøgeren 2 038,61 EUR, der er tilbageholdt i hans løn.
Udfald: Afgørelsen truffet af Regionsudvalget den 21. november 2006, som ændret ved afgørelse af 21. juni 2007, annulleres, for så vidt som det fastslås heri, at de beløb, som er fremkommet ved anvendelse af justeringskoefficienten på sagsøgerens overførsler til sin boligopsparingskonto fra april 2004 til maj 2005, i alt 15 300 EUR, skal tilbagebetales. Regionsudvalget tilbagebetaler sagsøgeren 15 300 EUR med tillæg af morarenter, som er blevet fratrukket hans løn, svarende til anvendelsen af justeringskoefficienten på overførslerne til hans boligopsparingskonto fra april 2004 til maj 2005. Renterne løber fra tilbagesøgningen indtil den faktiske betaling til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte sats for primære refinansieringsoperationer for den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint. I øvrigt frifindes Regionsudvalget. Regionsudvalget bærer sine egne udgifter og betaler halvdelen af de af sagsøgeren afholdte omkostninger. Sagsøgeren bærer halvdelen af sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – skrivelse fra administrationen, hvorved den pågældende underrettes om, at administrationen har til hensigt at kræve det fejlagtigt udbetalte beløb tilbagebetalt, hvis denne ikke fremkommer med en tilfredsstillende forklaring eller supplerende dokumentation – ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
2. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – betingelser – åbenbart fejlagtig udbetaling – den pågældendes kendskab hertil – overførsel af en del af tjenestemandens vederlag uden for tjenestelandet til en boligopsparing
(Tjenestemandsvedtægten, art. 85; bilag VII, art. 17, stk. 2)
3. Tjenestemænd – søgsmål – fuld prøvelsesret – erstatning af det af tjenestemanden lidte økonomiske tab som følge af den ulovlige tilbagesøgning af et beløb – tilbagebetaling – tilkendelse af morarenter
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)
1. En skrivelse fra administrationen, hvorved en tjenestemand underrettes om, at administrationen, såfremt tjenestemanden ikke fremkommer med en tilfredsstillende forklaring eller supplerende dokumentation, har til hensigt at kræve visse fejlagtigt udbetalte beløb tilbagebetalt, og som ikke anfører hverken beløbet for den eventuelle tilbagesøgning eller vilkårene for tilbagesøgningen, kan ikke anses for at være en akt, der går tjenestemanden imod, da denne ikke direkte og umiddelbart berører hans interesser ved væsentligt at ændre hans retsstilling og heller ikke udgør en endelig stillingtagen fra administrationens side. Endvidere gør en sådan skrivelse det heller ikke muligt for den pågældende at vurdere, hvorvidt han vil anfægte denne ved at indbringe en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.
(jf. præmis 41 og 42)
2. Det fremgår af vedtægtens artikel 85, at et krav om tilbagebetaling af et fejlagtigt udbetalt beløb er underlagt to kumulative betingelser, hvoraf den første betingelse er, at der foreligger en åbenbart fejlagtig udbetaling, som administrationen har til hensigt at kræve tilbagebetalt, og den anden betingelse er, at tjenestemanden havde kendskab til fejlen, eller at denne var så åbenbar, at han burde have kendt den.
Selv om det antages, at artikel 17, stk. 2, i bilag VII til vedtægten i den affattelse, der var gældende, før ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gør det muligt for en tjenestemand at overføre en del af sit vederlag uden for tjenestelandet til dækning af udgifter, som navnlig følger af regelmæssige og dokumenterede udgifter, som han skal afholde uden for det land, hvor hans institution er beliggende, eller uden for det land, hvor han udøver sit arbejde, ikke finder anvendelse, når overførslen sker med henblik på indsættelse på en boligopsparingskonto, der er anerkendt som sådan i en medlemsstats lovgivning, er den fejlagtige karakter af en sådan overførsel ikke så åbenbar, at nævnte tjenestemand burde have kendt den, navnlig når ordlyden af de gældende retsakter ikke gør det muligt at give et klart og utvetydigt svar på spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse finder anvendelse på en sådan overførsel, og når de kompetente tjenestegrenes adfærd med rimelighed har kunnet give den pågældende grund til at tro, at de var favorabelt indstillede over for denne anvendelse.
Selv om det antages, at overførslen til en boligopsparingskonto henhører under det materielle anvendelsesområde for artikel 17, stk. 2, i bilag VII til vedtægten i den førnævnte affattelse, kan en sådan overførsel derimod kun foretages inden for loftet for denne konto som fastsat i den nationale lovgivning. Følgelig kan overførslen af en del af en tjenestemands vederlag til en boligopsparingskonto, der overstiger nævnte loft, under ingen omstændigheder anses for retmæssig. En sådan fejl bør anses for at være åbenbar for en tjenestemand med erfaring inden for området Fællesskabets tjenestemandsret.
(jf. præmis 55, 60, 61, 64, 66, 70, 74 og 75)
3. Fællesskabets retsinstanser i personalesager, som har fuld prøvelsesret i tvister, der angår pengebeløb, har kompetence til som erstatning for det økonomiske tab at fastslå, at der skal ske tilbagebetaling til sagsøgeren af et beløb, som administrationen fejlagtigt har tilbagesøgt, med tillæg af morarenter fra datoen for tilbagesøgningen, og indtil effektiv betaling sker.
(jf. præmis 79 og 80)
Henvisning til:
Retten i Første Instans: 18. september 2002, sag T-29/01, Puente Martín mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 157, og II, s. 833, præmis 88, 9. juli 2003, sag T-22/01, Efthymiou mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 177, og II, s. 891, præmis 45.
Personaleretten: 16. januar 2007, sag F-126/05, Borbély mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 73.