Sag T-183/07

Republikken Polen

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Miljø – direktiv 2003/87/EF – ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – Polens nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter for perioden 2008-2012 – tremånedersfrist – medlemsstaternes og Kommissionens respektive kompetencer – ligebehandling – begrundelsespligt – artikel 9, stk. 1 og 3, og artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87«

Sammendrag af dom

1.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 3)

2.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 3)

3.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 3)

4.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 1 og 3, og art. 11, stk. 2)

5.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87)

6.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 3)

7.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, stk. 3, og art. 11, stk. 2)

8.      Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – national plan for tildeling af emissionskvoter (NAP)

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 9, 10 og art. 11, stk. 2 og 3)

1.      Kommissionens beføjelse til at kontrollere og afvise en national plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), som en medlemsstat har fremlagt i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, er stærkt begrænset, idet den har såvel materielle som tidsmæssige begrænsninger. Denne kontrol er begrænset til Kommissionens undersøgelse af NAP’ens forenelighed med kriterierne i bilag III og bestemmelserne i direktivets artikel 10, og den skal udøves senest tre måneder efter en medlemsstats forelæggelse af den pågældende NAP.

Hvad angår de tidsmæssige begrænsninger fastsætter direktivets artikel 9, stk. 3, kun én tremånedersfrist, inden for hvilken Kommissionen kan træffe afgørelse om NAP’en. Der er intet grundlag for at antage, at den frist på tre måneder, Kommissionen råder over til at afvise denne, ikke begynder at løbe, når der er blevet forelagt en ufuldstændig national tildelingsplan. En medlemsstat kan nemlig ikke ved at forelægge en ufuldstændig national tildelingsplan i det uendelige udsætte, at Kommissionen træffer afgørelse i medfør af direktivets artikel 9, stk. 3.

(jf. præmis 35 og 36)

2.      Da Kommissionen ikke har en generel godkendelsesbeføjelse stricto sensu i forhold til en forelagt national plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), kan den omstændighed, at Kommissionen ikke har gjort nogen indsigelse ved udløbet af den tremånedersfrist, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, ikke danne grundlag for en formodning om godkendelse af NAP’en.

Den forudgående kontrol, der foretages i henhold til artikel 9, stk. 3, fører nemlig ikke nødvendigvis frem til en beslutning om godkendelse. Kommissionen skal kun gribe ind, hvis den finder det nødvendigt at gøre indsigelse over for visse dele af den forelagte NAP, og kun træffe en beslutning om afvisning i tilfælde af medlemsstatens afvisning af at ændre sin NAP. I mangel heraf bliver den forelagte NAP endelig og omfattes af en formodning om lovlighed, således at det midlertidige forbud mod, at medlemsstaten gennemfører NAP’en, ophører.

(jf. præmis 41 og 42)

3.      Kommissionen kan gribe ind inden udløbet af den tremånedersfrist, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, ikke blot ved som et første skridt at gøre indsigelse over for eller stille spørgsmål vedrørende bestemte dele af den forelagte nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), men også ved som et andet skridt, hvis medlemsstaten afviser at ændre sin NAP, at vedtage en beslutning om afvisning af den forelagte NAP. Mens vedtagelsen af en afvisningsbeslutning bevirker, at tremånedersfristen afbrydes, ophører fristen midlertidigt med at løbe, når Kommissionen gør indsigelse over for eller stiller spørgsmål vedrørende bestemte dele af den forelagte NAP.

(jf. præmis 43)

4.      Direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet fastlægger med hensyn til gennemførelsen af denne ordning klart og udtrykkeligt i artikel 9, stk. 1-3, og artikel 11, stk. 2, hvordan kompetencen er fordelt mellem medlemsstaterne og Kommissionen i relation til udarbejdelsen, kontrollen og gennemførelsen af de nationale planer for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP).

Om medlemsstaternes kompetence fremgår det entydigt af disse bestemmelser, at det kun er medlemsstaterne, der har kompetence til først at udarbejde en NAP med angivelse af den samlede mængde kvoter, de vil tildele for den pågældende periode, og hvordan de vil tildele dem, og dernæst at træffe afgørelse om den samlede mængde kvoter, de vil tildele for hver femårsperiode, og indlede processen i forbindelse med den individuelle tildeling af de pågældende kvoter. Ganske vist skal medlemsstaterne ifølge direktivets artikel 9, stk. 1, andet punktum, udøve de nævnte enebeføjelser på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, herunder kriterierne i bilag III til direktivet. På samme måde skal medlemsstaten, når Kommissionen beslutter helt eller delvis at afvise en NAP, ifølge direktivets artikel 9, stk. 3, andet punktum, kun træffe afgørelse i henhold til direktivets artikel 11, stk. 2, hvis de ændringer, den har foreslået, er blevet godkendt af Kommissionen.

Direktiv 2003/87 fastsætter imidlertid ikke klart og præcist, under hvilken form og med hvilke midler, det heri fastsatte resultat skal nås. Medlemsstaterne har derfor et vist råderum ved gennemførelsen af direktivet, og dermed til at vælge, hvilke midler de anser for de bedst egnede med hensyn til at nå det i direktivet fastsatte mål i det nationale energimarkeds specifikke sammenhæng.

(jf. præmis 84-88)

5.      Hvis det inden for rammerne af gennemførelsen af den ordning, der er fastsat i direktiv 2003/87 for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, tillades Kommissionen at lægge én og samme metode til grund ved bedømmelsen af samtlige medlemsstaters nationale planer for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), vil dette være ensbetydende med at tillægge den ikke blot en reel ensretningsbeføjelse med hensyn til, hvordan ordningen for handel med kvoter skal gennemføres, men også en central rolle i udarbejdelsen af NAP’erne. I direktivet har lovgiver imidlertid hverken tillagt Kommissionen en sådan ensretningsbeføjelse eller en sådan central rolle inden for rammerne af dens kompetence til at kontrollere NAP’erne.

Iagttagelsen af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne fører nemlig ikke til en ændring af kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, således som den i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, der anses for at være blevet iagttaget i forbindelse med vedtagelsen af direktiv 2003/87, er fastlagt heri.

(jf. præmis 104 og 106)

6.      En beslutning vedrørende en national plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Kommissionen har truffet i henhold bestemmelserne i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og hvori det konkluderes, at en række af kriterierne i bilag III til direktivet er blevet tilsidesat, idet Kommissionen indskrænkede sig til at udskifte de i NAP’en angivne data med sine egne uden at kontrollere, om de førstnævnte data var forenelige med de i direktivet fastsatte kriterier, iagttager ikke den kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der er fastsat i direktivet.

Den af Kommissionen valgte metode til kontrol af NAP’erne, som består i at sammenligne dataene heri med de data, som den havde beregnet på grundlag af sin egen vurderingsmetode, indebærer i praksis, at Kommissionen, fuldstændig uafhængigt, kan udarbejde sin egen reference-NAP og vurdere, om de forelagte NAP’er er forenelige ikke med de i direktivet fastsatte kriterier, men med de data og resultater, Kommissionen har beregnet på grundlag af sin egen metode.

(jf. præmis 107, 108 og 110)

7.      Den høring af offentligheden, der ifølge artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet skal finde sted, før der træffes en endelig afgørelse på grundlag af samme bestemmelse, ville være uden genstand og offentlighedens bemærkninger kun af teoretisk betydning, hvis de ændringer af en nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), der kan foreslås efter en afgørelse truffet af Kommissionen i medfør direktivets artikel 9, stk. 3, var begrænset til de af Kommissionen nævnte ændringer.

Medlemsstaterne kan nemlig, uden nødvendigvis at være bundet af de henstillinger, Kommissionen har fremsat i en beslutning truffet i henhold til artikel 9, stk. 3, ikke blot korrigere og ajourføre deres NAP, efter at der er truffet en sådan beslutning, men også justere den, efter at de har truffet afgørelse om den individuelle tildeling.

På baggrund af såvel direktivets ordlyd, den generelle opbygning af og formålene med den ordning, der oprettes ved det, skal Kommissionen desuden til stadighed påse, at der i NAP’erne tages hensyn til så korrekte og dermed så ajourførte oplysninger som muligt med henblik på den mindst mulige negative indvirkning på den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen og opretholdelsen af en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

(jf. præmis 116-118)

8.      Idet Kommissionen i den dispositive del af en beslutning vedrørende en national plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter (NAP), som er truffet i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, fastsatte et maksimalt niveau for den samlede mængde kvoter, der skal tildeles, som, hvis det overskrides, medfører, at NAP’en anses for uforenelig med direktivet, har den overskredet grænserne for de kontrolbeføjelser, den er tillagt i henhold til de nævnte bestemmelser.

I henhold til direktivets artikel 11, stk. 2 og 3, påhviler det nemlig hver medlemsstat – og ikke Kommissionen – at træffe afgørelse på grundlag af sin NAP, der er udarbejdet i henhold til direktivets artikel 9 og i overensstemmelse med dets artikel 10 om den samlede mængde kvoter, den vil tildele for den omhandlede periode, og at påbegynde processen for tildeling heraf til driftslederen af hvert anlæg samt at træffe afgørelse om tildeling af disse kvoter.

(jf. præmis 123, 126 og 131)