Sag anlagt den 13. januar 2006 - Scafarto mod Kommissionen

(Sag F-6/06)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Nicola Scafarto (Luxembourg) (ved avvocati A. D'Antuono og G. Somma)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 241 EF, at artikel 12 i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten ikke finder anvendelse.

Ansættelsesmyndighedens afgørelse, hvorved den stiltiende afviste sagsøgerens klage over afgørelse nr. 000617, af 17.3.2005, annulleres.

Den omhandlede afgørelse annulleres, for så vidt som ansættelsesmyndigheden har indplaceret sagsøgeren i lønklasse A*6, første løntrin, i stedet for A*8, første løntrin.

Kommissionen pålægges at udskifte den anfægtede del af den pågældende afgørelse med et afsnit, hvorved sagsøgeren med tilbagevirkende kraft indplaceres i lønklasse A*8, første løntrin.

Kommissionen tilpligtes at godtgøre sagsøgeren samtlige de beløb, som han ikke har fået udbetalt som følge af den anfægtede afgørelses ugyldige karakter, inklusive renter.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren, der var opført på den reserveliste, der blev udfærdiget efter afholdelse af udvælgelsesprøve EUR/A/155/2000 for lønklasserne A6 og A7, blev ansat af Kommissionen efter ikrafttrædelsen af den nye vedtægt og blev indplaceret i lønklasse A*6.

Sagsøgeren gør først og fremmest gældende, at den afgørelse, hvorved han blev indplaceret i den pågældende lønklasse, er i strid med vedtægtens artikel 31.

Dernæst gør sagsøgeren gældende, at afgørelsen under alle omstændigheder er ugyldig, idet dens hjemmel, dvs. artikel 12 i bilag XIII til vedtægten, er ugyldig, fordi følgende principper er blevet tilsidesat: retssikkerhedsprincippet, beskyttelse af den berettigede forventning, forbuddet mod forskelsbehandling, ligebehandlingsprincippet, rimelighedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik. Sagsøgeren har endelig subsidiært anført, at selv om beskyttelsen af den berettigede forventning ikke altid er absolut, skal enhver undtagelse og/eller fravigelse behørigt begrundes, hvilket ikke er sket i denne sag.

____________