Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad (Bulgarien) den 8. oktober 2018 – EN, FM og GL mod Ryanair Designated Activity Company

(Sag C-629/18)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski gradski sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: EN, FM og GL

Sagsøgt: Ryanair Designated Activity Company

Præjudicielt spørgsmål

Er det foreneligt med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 1 , at et valgfrit værneting for søgsmål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand [org. s. 5] til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 2 fastlægges ved en aftale, der blev indgået, inden tvisten opstod?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.12.2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).

2     EUT 2004, L 46, s. 1.