RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

1. oktober 2014

Sag F-91/13

DF

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – vederlag – udlandstillæg – rejseudgifter – sagsøgerens midlertidige tjeneste i det land, hvor han er statsborger – betingelse i artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder DF bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 20. december 2012 om at forlange tilbagebetaling af det udlandstillæg og de rejseudgifter, som sagsøgeren modtog under hans midlertidige tjeneste i Tyskland, fra den 1. september 2009 til den 31. august 2012, tilbagebetaling af de beløb, der allerede er tilbagesøgt, samt tildeling af erstatning.

Udfald:      Europa-Kommissionen betaler DF et beløb på EUR 1 500 i erstatning for den ikke-økonomiske skade. I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af de af sagsøgeren afholdte omkostninger. DF bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for tildeling – sædvanlig bopæl uden for tjenestemedlemsstaten i referenceperioden – referenceperiode – fastsættelse af udløbsdatoen i tilfælde af tjenestemandens midlertidige tjeneste – datoen for det oprindelige ansættelsestidspunkt

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra b)]

2.      Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – fejlens åbenbare karakter – kriterier

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85)

3.      Tjenestemænd – principper – ret til forsvar – pligt til at høre den pågældende før vedtagelsen af en akt, der indeholder et klagepunkt – rækkevidde – krænkelse heraf – følger

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a)]

1.      Hvad angår betingelserne for tildeling af udlandstillæg i tilfælde af tjenestemandens midlertidige tjeneste i en anden stilling udløber den tiårsperiode, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i bilag VII til vedtægten, altid på datoen for det oprindelige ansættelsestidspunkt.

(jf. præmis 17)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Magdalena Fernández mod Kommissionen, T-90/92, EU:T:1993:78, præmis 32

Personaleretten: domme B mod Kommissionen, F-7/06, EU:F:2007:129, præmis 39, Cavallaro mod Kommissionen, F-108/05, EU:F:2007:164, præmis 71 og Blais mod ECB, F-6/08, EU:F:2008:160, præmis 67

2.      Hvad angår betingelserne for tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb betyder udtrykket »så åbenbar«, som kendetegner den fejlagtige udbetaling, jf. vedtægtens artikel 85, ikke, at den tjenestemand, der modtager fejlagtigt udbetalte beløb er fritaget for enhver overvejelse eller kontrol, men at der skal ske tilbagebetaling, så snart der er tale om en fejl, som opdages af en sædvanligt omhyggelig tjenestemand, som formodes at være bekendt med bestemmelserne vedrørende hans lønforhold.

En sædvanligt omhyggelig tjenestemand, som har erfaring og er indplaceret i en høj lønklasse, kan ikke være uvidende om, at udbetaling af udlandstillæg er knyttet til tjeneste i udlandet som omhandlet i artikel 4 i bilag VII til vedtægten, som ikke foreligger i det tilfælde, hvor en tjenestemand gør midlertidig tjeneste i det land, hvor han er statsborger.

En sædvanligt omhyggelig tjenestemand, som har erfaring og er indplaceret i en høj lønklasse, er, når han ligeledes konfronteres med et afslag fra administrationen om skriftligt at bekræfte det, som kun er bekræftet mundtligt, forpligtet til at efterprøve rigtigheden af sådanne mundtlige forsikringer, f.eks. ved at fremsende en skriftlig ansøgning til administrationen i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1.

(jf. præmis 35, 37 og 38)

Henvisning til:

Domstolen: dom Stempels mod Kommissionen, 310/87, EU:C:1989:9, præmis 10, og kendelse Gouvras mod Kommissionen, C-420/04 P, EU:C:2005:482, præmis 59

Retten i Første Instans: domme Maslias mod Parlamentet, T-92/94, EU:T:1996:70, præmis 60, Jensen mod Kommissionen, T-156/06, EU:T:1998:174, præmis 63, Barth mod Kommissionen, T-348/00, EU:T:2001:144, præmis 29 og Gussetti mod Kommissionen, T-312/02, EU:T:2004:102, præmis 82

3.      I medfør af artikel 41, stk. 2, litra a), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver ret til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt.

For at en tilsidesættelse af retten til at blive hørt kan medføre annullation af en afgørelse, er det imidlertid endvidere nødvendigt at undersøge, om proceduren, såfremt den pågældende uregelmæssighed ikke havde foreligget, kunne have ført til et andet resultat.

Når den omstændighed, at den pågældende ikke har været i stand til at fremkomme med sine bemærkninger og forklaringer før vedtagelsen af en afgørelse om inddrivelse af de beløb, der er modtaget uretmæssigt, ikke har kunnet berøre indholdet af denne afgørelse, kan tilsidesættelsen af den pågældendes ret til at blive hørt ikke i sig selv begrunde en annullation. Det gælder ikke desto mindre, at administrationen af samme årsag begik en ulovlighed, som udgør en tjenestefejl, der kan begrunde en erstatning.

(jf. præmis 41-47)

Henvisning til:

Personaleretten: dom CH mod Parlamentet, F-129/12, EU:F:2013:203, præmis 33 og 38