PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

4. oktober 2007

Sag F-32/06

María del Carmen de la Cruz m.fl.

mod

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA)

»Personalesag – kontraktansatte – reform af tjenestemandsvedtægten – tidligere lokalt ansatte – fastsættelse af indplacering og aflønning ved ansættelsen – overensstemmelse mellem stillingerne – høring af Personaleudvalget«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved María del Carmen de la Cruz, Iraide Estrataetxe, Silvia Grados, Gorka Moral og José Ignacio Sánchez, som alle er kontraktansatte ved OSHA, har nedlagt påstand om annullation af OSHA’s afgørelser om, at sagsøgerne indplaceres i ansættelsesgruppe II i stedet for ansættelsesgruppe III i medfør af deres ansættelseskontrakter som kontraktansatte af 28. og 29. april 2005, og som følge heraf genetablering af alle deres rettigheder med virkning fra den 1. maj 2005 og navnlig udbetaling af erstatning og renter samt morarenter.

Udfald: OSHA’s afgørelse, hvorved sagsøgerne indplaceres i ansættelsesgruppe II i medfør af deres ansættelseskontrakter som kontraktansatte, der blev undertegnet den 28. og 29. april 2005, annulleres. I øvrigt frifindes OSHA. OSHA betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – retlig interesse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – identitet mellem genstand og årsag

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – vurdering af, hvilke arbejdsopgaver der henhører under de forskellige ansættelsesgrupper

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 80, stk. 2)

4.      Tjenestemænd – kontraktansatte – indplacering

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 4 og art. 80, stk. 2)

1.      Et samtykke til en akt, der indeholder et klagepunkt, kan ikke fratage akten sin bebyrdende karakter. Det modsatte resultat ville fratage den berørte part enhver mulighed for at anfægte akten, såfremt denne er retsstridig, hvilket ville være i strid med den i traktaten og vedtægten fastsatte klage- og søgsmålsordning.

(jf. præmis 36)

Henvisning til:

Retten, 11. juli 1996, sag T-587/93, Ortega Urretavizcaya mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, 349, og II, s. 1027, præmis 28.

2.      Efter reglen om overensstemmelse mellem en administrativ klage og det efterfølgende søgsmål er det en betingelse for, at sagen kan realitetsbehandles, at et klagepunkt, der rejses for Fællesskabets retsinstanser, forinden er blevet påberåbt under den administrative procedure, således at ansættelsesmyndigheden har været i stand til at tage stilling til de kritikpunkter, som den berørte part retter mod den anfægtede afgørelse. Denne regel er begrundet i formålet med den administrative klageprocedure, som er at løse konflikter mellem administrationen og dens ansatte i mindelighed. Ansættelsesmyndigheden skal således tydeligt oplyses om de klagepunkter, som klageren gør gældende, således at den eventuelt kan foreslå klageren en mindelig løsning.

Det følger heraf, at de påstande, som nedlægges for Fællesskabets retsinstanser i personalesager, kun må vedrøre indsigelser, der hviler på samme grundlag som de i klagen anførte, idet det dog skal præciseres, at indsigelserne kan uddybes for Fællesskabets retsinstanser ved anbringender og argumenter, som ikke nødvendigvis er anført i klagen, men som er nøje forbundet hermed. Dette krav må dog ikke føre til en streng og endelig fastlæggelse af den eventuelle retslige fase, når de nedlagte påstande på dette sidste stadium hverken ændrer klagens årsag eller genstand.

(jf. præmis 38-42)

Henvisning til:

Domstolen, 1. juli 1976, sag 58/75, Sergy mod Kommissionen, Sml. s. 1139, præmis 33; 20. maj 1987, sag 242/85, Geist mod Kommissionen, Sml. s. 2181, præmis 9; 26. januar 1989, sag 224/87, Koutchoumoff mod Kommissionen, Sml. s. 99, præmis 10; 14. marts 1989, sag 133/88, Del Amo Martinez mod Parlamentet, Sml. s. 689, præmis 9 og 10; 19. november 1998, sag C-316/97 P, Parlamentet mod Gaspari,Sml. I, s. 7597, præmis 17.

Retten, 29. marts 1990, sag T-57/89, Alexandrakis mod Kommissionen,Sml. II, s. 143, præmis 8; 7. juli 2004, sag T-175/03, Schmitt mod AER,Sml. Pers. I-A, s. 211, og II, s. 939, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis.

3.      Henset til det vide skøn, institutionerne og agenturerne råder over ved vurderingen af, hvilke opgaver der henhører under de forskellige ansættelsesgrupper, som er omhandlet i artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, bør Rettens kontrol af, om fordelingen af disse opgaver mellem nævnte ansættelsesgrupper er overholdt, begrænse sig til spørgsmålet om, hvorvidt den myndighed, som er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter, har holdt sig inden for det rimeliges grænser og ikke har benyttet sine skønsbeføjelser på en klart fejlagtig måde.

(jf. præmis 65)

4.      Administrationen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at foretage en indplacering i ansættelsesgruppe II af kontraktansatte, som er blevet tildelt arbejdsopgaver, hvis udøvelse kræver specialviden på et højt niveau, bl.a. inden for regulering af regnskabsaflæggelse og finansielle forhold, udbudsprocedurerne, dokumentbehandling og formidling eller informationsteknologi. Disse arbejdsområder indebærer utvivlsomt opgaver såsom koordinations-, redaktions-, administrations- og tilsynsopgaver samt lejlighedsvis endog planlægningsopgaver, der alle kræver en vis grad af selvstændighed. Sådanne arbejdsfunktioner rækker videre end de »kontor-, sekretariats-, og forvaltningsopgaver«, der henhører under ansættelsesgruppe II. Selv om nogle af disse opgaver isoleret set kan svare til de specifikke kompetencer i ansættelsesgruppe II, hører de samlet set til de »ekspeditions-, redaktions-, og revisionsopgaver« samt »tilsvarende opgaver«, der anføres i artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og som er karakteristiske for kompetencerne i ansættelsesgruppe III.

Det er uden relevans, at bedømmelsesrapporterne med hensyn til arbejdsopgaver, som disse ansatte har udført, vedrører en periode, hvor de var ansat som lokalt ansatte, hvis de arbejdsopgaver, som de tidligere var tildelt, ikke har ændret sig betydeligt, efter at de blev ansat som kontraktansatte. Desuden kan det forhold, at disse ansatte tidligere udførte de pågældende arbejdsgaver som lokalt ansatte i medfør af artikel 4 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i den affattelse, som fandt anvendelse før den 1. maj 2004, ikke foregribe fortolkningen eller den korrekte anvendelse af artikel 80, stk. 2 i nævnte ansættelsesvilkår.

Det er heller ikke relevant, at disse ansatte udfører deres arbejdsopgaver under tilsyn af en tjenestemand eller en midlertidig ansat, eftersom dette er den almindelige regel i artikel 80, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte for så vidt angår samtlige kontraktansatte, uanset hvilken ansættelsesgruppe de er indplaceret i.

(jf. præmis 72-76)