Language of document :

Appel iværksat den 21. februar 2020 af Bruno Gollnisch til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 10. december 2019 i sag T-319/19, Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet

(Sag C-122/20 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bruno Gollnisch (ved advokat B. Bonnefoy-Claudet)

Den anden part: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 10. december 2019 i sag T-319/19 ophæves.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer ny afgørelse.

Appellanten tilkendes tillige 5 000 EUR i sagsomkostninger i forbindelse med nærværende appelsag.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Såfremt Domstolen anser sagen for tilstrækkeligt oplyst, har appellanten desuden nedlagt følgende påstande:

Sagens realitet behandles.

Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 10. december 2018 om ændring af gennemførelsesforanstaltningerne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer annulleres.

Appellanten gives medhold i de påstande, han nedlagde for første instans, uden at dette berører de påstande, han har nedlagt i forhold til den appellerede kendelse.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kendelsen anfægtes for så vidt som det heri med urette blev fastslået, at den anfægtede afgørelse ikke vedrørte appellanten individuelt, at appellantens klage af 27. februar 2019 følgelig ikke udgjorde en administrativ procedure, og at søgsmålsfristerne som følge af den manglende hensyntagen hertil skulle anses for at være udløbet.

____________