Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Düsseldorf (Tyskland) den 30. september 2019 – GR mod Stadt Duisburg

(Sag C-720/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: GR

Sagsøgt: Stadt Duisburg

Præjudicielle spørgsmål

Mister et familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager, som gennem denne kan aflede rettigheder i henhold til artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, disse rettigheder, hvis den pågældende antager værtsmedlemsstatens statsborgerskab under fortabelse af det hidtidige statsborgerskab?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan familiemedlemmet til den tyrkiske arbejdstager i den beskrevne situation fortsat påberåbe sig rettighederne i henhold til artikel 7 i afgørelse nr. 1/80, når den pågældende har mistet værtsmedlemsstatens statsborgerskab igen, idet den pågældende atter har antaget det forrige statsborgerskab?

____________