RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
11. november 2015 (*)
»Direktiv 2010/30/EF – angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger – delegeret forordning (EU) nr. 665/2013 – Kommissionens kompetence – ligebehandling – begrundelsespligt«
I sag T-544/13,
Dyson Ltd, Malmesbury (Det Forenede Kongerige) ved barrister F. Carlin samt solicitors E. Batchelor og M. Healy,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved E. White og K. Herrmann, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af støvsugere (EUT L 192, s. 1),
har
RETTEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Prek, og dommerne I. Labucka (refererende dommer) og V. Kreuschitz,
justitssekretær: fuldmægtig C. Heeren,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 4. februar 2015,
afsagt følgende
Dom
1 Dette søgsmål, anlagt af sagsøgeren, Dyson Ltd., et selskab med hjemsted i England, som beskæftiger 4 400 personer på verdensplan, og som i mere end 60 lande udvikler, fremstiller og forhandler støvsugere til hjemmet, hvis støvsamlingsapparater fungerer uden pose, vedrører en påstand om annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 665/2013 af 3. maj 2013 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af støvsugere (EUT L 192, s. 1, herefter »den anfægtede forordning«).
Retsforskrifter
2 Den anfægtede forordning blev vedtaget af Europa-Kommissionen med henblik på at udbygge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (EUT L 153, s. 1), for så vidt angår energimærkning af støvsugere.
Direktiv 2010/30
3 I henhold til artikel 1, stk. 1 og 2, fastsætter direktiv 2010/30 »rammevilkår for harmonisering af nationale foranstaltninger vedrørende information til slutbrugere, navnlig i form af mærkning og standardiserede produktoplysninger om energirelaterede produkters forbrug af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer under deres anvendelse og om andre i denne forbindelse relevante forhold, således at slutbrugerne får mulighed for at vælge mere effektive produkter«, idet direktivet finder anvendelse på »energirelaterede produkter, som under deres anvendelse direkte eller indirekte påvirker forbruget af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer i betydelig grad«.
4 Ifølge artikel 5, litra a), i direktiv 2010/30 sørger medlemsstaterne for, »at leverandører, der bringer produkter, som er omfattet af en delegeret retsakt, i omsætning eller leverer dem til brug, forsyner dem med en etiket og et datablad i overensstemmelse med […] direktiv[et] og den delegerede retsakt«.
5 Artikel 10 i direktiv 2010/30 med overskriften »Delegerede retsakter« bestemmer:
»1. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om etiketten og databladet ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13, for hver type produkt i overensstemmelse med nærværende artikel.
Når et produkt opfylder de kriterier, der er anført i stk. 2, skal der vedtages en delegeret retsakt for det i overensstemmelse med stk. 4.
Delegerede retsakter skal indeholde bestemmelser om etikettens og databladets oplysninger om forbruget af energi og andre væsentlige ressourcer under anvendelsen, som sætter slutbrugerne i stand til at træffe mere velinformerede købsafgørelser, og som sætter markedstilsynsmyndighederne i stand til at kontrollere, om produkterne lever op til de anførte oplysninger.
Når en delegeret retsakt indeholder bestemmelser om både energieffektivitet og forbrug af væsentlige ressourcer for et produkt, skal etikettens udformning og indhold fremhæve produktets energieffektivitet.
2. De i stk. 1 omhandlede kriterier er:
a) Produkterne skal ifølge de nyeste foreliggende tal og under hensyntagen til, hvor store mængder de omsættes i på EU-markedet, rumme betydelige muligheder for at spare energi og i givet fald andre væsentlige ressourcer.
b) Der skal være stor spredning i de relevante præstationsniveauer for de produkter, der kan fås på markedet med de relevante funktionelle egenskaber.
c) Kommissionen skal tage hensyn til relevant EU-lovgivning og selvregulering som f.eks. frivillige aftaler, der forventes at opfylde de politiske mål hurtigere eller til lavere omkostninger end obligatoriske krav.
3. Når Kommissionen udarbejder et udkast til delegeret retsakt, skal den:
a) tage hensyn til de miljøparametre, der er anført i bilag I, del 1, til direktiv 2009/125/EF og udpeget som væsentlige i den relevante gennemførelsesforanstaltning til direktiv 2009/125/EF, og som er relevante for slutbrugeren under anvendelsen
b) vurdere retsaktens virkninger for miljøet, slutbrugerne og producenterne, herunder små og mellemstore virksomheder [herefter »SMV’er«] med hensyn til konkurrenceevne, også på markeder uden for Unionen, innovation, markedsadgang samt omkostninger og udbytte
c) foretage en passende interessenthøring
d) fastsætte en eller flere gennemførelsesdatoer, eventuel fasedeling eller overgangsforanstaltninger eller -perioder, navnlig under hensyntagen til eventuelle virkninger for SMV’er eller for særlige produktgrupper, der primært fremstilles af SMV’er.
4. De delegerede retsakter skal særlig angive følgende:
a) den nøjagtige definition af den type produkt, der er omfattet deraf
b) de målestandarder og målemetoder, der skal anvendes med henblik på at fremskaffe de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger
c) hvilke enkeltheder det tekniske dokumentationsmateriale, der kræves i henhold til artikel 5, skal indeholde
d) udformning og indhold af den i artikel 4 nævnte etiket, som så vidt muligt skal have en ensartet udformning for alle produktgrupper og i alle tilfælde være klart synlig og læselig. Etikettens format er fortsat baseret på klassificeringen med bogstaver fra A til G; klassificeringens trin svarer til betydelige energi- og omkostningsbesparelser set fra slutbrugerens synspunkt.
Der kan tilføjes tre supplerende klasser til klassificeringen, hvis det teknologiske fremskridt gør det nødvendigt. Disse supplerende klasser angives med A+, A++ og A+++ for den mest effektive klasse. I princippet er det samlede antal klasser begrænset til syv, medmindre flere klasser fortsat er i brug.
Farveskalaen består af højst syv forskellige farver, fra mørkegrøn til rød. Farvekoden for den højeste klasse alene er altid mørkegrøn. Hvis der er flere end syv klasser, er den røde farve den eneste, der kan gentages.
Klassificeringen revideres navnlig, når en betydelig andel af produkterne på det indre marked opnår de to højeste energieffektivitetsklasser, og når der kan opnås supplerende besparelser ved at skelne yderligere mellem produkterne.
De detaljerede kriterier for en eventuel omklassificering af produkterne fastlægges i givet fald i det enkelte tilfælde i den relevante delegerede retsakt.
e) […]
f) indholdet og, hvor det er hensigtsmæssigt, formatet af samt andre enkeltheder vedrørende det datablad eller de yderligere oplysninger, der er omhandlet i artikel 4 og artikel 5, litra c); oplysningerne på etiketten skal også fremgå af databladet
g) etikettens specifikke indhold i forbindelse med reklame, herunder i relevant omfang energiklasse og andre relevante præstationsniveauer for det pågældende produkt, i en læselig og synlig form
h) hvor det er hensigtsmæssigt, hvor længe den eller de på etiketten oplyste klassificeringer, jf. litra d), er gyldige
i) præcisionsgraden af deklarationerne på etiket og datablad
j) hvornår den delegerede retsakt skal evalueres og eventuelt revideres under hensyntagen til, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går.«
6 I artikel 11 i direktiv 2010/30 med overskriften »Udøvelse af de delegerede beføjelser« anføres følgende:
»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10, i en periode på fem år fra den 19. juni 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 12.
2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
[…]«
Den anfægtede forordning
7 For at udbygge direktiv 2010/30 for så vidt angår energimærkning af støvsugere, har Kommissionen den 3. maj 2013 vedtaget den anfægtede forordning.
8 I henhold til artikel 1, stk. 1, fastsætter den anfægtede forordning »krav til mærkning af og angivelse af supplerende oplysninger for støvsugere med almindelig elnettilslutning, herunder hybridstøvsugere«.
9 Den anfægtede forordnings artikel 3 med overskriften »Leverandørernes ansvarsområder og tidsplan« bestemmer:
»1. Leverandørerne sørger for, at fra den 1. september 2014:
a) leveres alle støvsugere med en trykt etiket i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag II
b) er der et datablad som foreskrevet i bilag III til rådighed
c) stilles den tekniske dokumentation som foreskrevet i bilag IV til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen efter anmodning
d) er energieffektivitetsklassen anført i al reklame for en specifik støvsugermodel, hvis der i reklamen gives energirelaterede oplysninger eller pris
e) viser alle former for teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt støvsugermodel, der indeholder oplysninger om modellens specifikke tekniske parametre, også, hvilken energieffektivitetsklasse apparatet tilhører.
2. Etiketten, der udformes som anført i bilag II, anvendes efter følgende tidsplan:
a) for støvsugere, der bringes i omsætning fra den 1. september 2014, skal etiketten udformes som etiket 1 i bilag II
b) for støvsugere, der bringes i omsætning fra den 1. september 2017, skal etiketten udformes som etiket 2 i bilag II.«
10 Den anfægtede forordnings artikel 5 med overskriften »Målemetoder« præciserer, at de »i artikel 3 og 4 omhandlede oplysninger skal være tilvejebragt ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag VI.«
11 Den anfægtede forordnings artikel 7 med overskriften »Revision« bestemmer:
»Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den tekniske udvikling senest fem år efter, at den er trådt i kraft. I den forbindelse vurderes navnlig måletolerancerne i bilag VII, samt om batteridrevne gulvstøvsugere bør inddrages i forordningens anvendelsesområde, og om det er muligt at benytte metoder til måling af det årlige energiforbrug, støvopsamling og støvemission, som bygger på en delvis fyldt pose/støvbeholder og ikke en tom pose/støvbeholder.«
12 Punkt 1 i bilag VI til den anfægtede forordning præciserer:
»Med henblik på overholdelse af kravene i denne forordning og verifikation af overholdelsen foretages alle målinger og beregninger under anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder, herunder harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende. De tekniske definitioner, betingelser, formler og parametre i dette bilag skal overholdes.«
13 Den anfægtede forordning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 13. juli 2013.
Retsforhandlinger og parternes påstande
14 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 7. oktober 2013 har sagsøgeren anlagt sag med påstand om annullation af den anfægtede forordning.
15 Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgeren begæret sagen behandlet efter den fremskyndede procedure, som er fastsat i artikel 76, stk. 1, i Rettens procesreglement af 2. maj 1991.
16 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 31. oktober 2013 indgav Kommissionen sine bemærkninger til sagsøgerens begæring om en fremskyndet procedure.
17 Ved afgørelse af 26. november 2013 blev sagsøgerens begæring om, at der blev truffet afgørelse efter en fremskyndet procedure, afvist.
18 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten den 21. november 2014 besluttet at indlede den mundtlige forhandling
19 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret de mundtlige spørgsmål fra Retten i retsmødet den 4. februar 2015.
20 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede forordning annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
21 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
22 Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet. Det første anbringende vedrører Kommissionens manglende bemyndigelse, det andet, at den anfægtede forordning er behæftet med en begrundelsesmangel, og det tredje, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat.
23 Retten bemærker, at det første anbringende skal behandles først, derefter det tredje anbringende og endelig det andet anbringende.
Det første anbringende vedrørende Kommissionens manglende bemyndigelse
24 Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede forordning er ulovlig, idet Kommissionen har handlet uden for rammerne af den bemyndigelse, som tillægges den i direktivet.
25 Det første anbringende består af to led.
26 Sagsøgeren har med det første led gjort gældende, at den anfægtede forordning vildleder forbrugerne med hensyn til støvsugerens energieffektivitet.
27 Sagsøgeren har med det andet led foreholdt Kommissionen ikke i den anfægtede forordning at have pålagt en forpligtelse til at oplyse om støvposer og filtre som væsentlige ressourcer, der forbruges under anvendelsen.
Formaliteten
28 Kommissionen har ikke rejst en formel formalitetsindsigelse mod det første anbringende, men stiller dog spørgsmål om, hvorvidt det kan antages til realitetsbehandling, idet den henleder opmærksomheden på, at selv om sagsøgeren gør gældende, at den ikke er bemyndiget med hensyn til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2010/30, gør sagsøgeren reelt gældende, at den anfægtede forordning er uforenelig med denne bestemmelse. Sagsøgeren gør nemlig ikke gældende, at den anfægtede forordning pålægger forpligtelser eller fastsætter krav eller betingelser, som går ud over, hvad Kommissionen har ret til at pålægge eller fastsætte, men nøjes med at henvise til et uddrag af artikel 10, stk. 1, i direktiv 2010/30 for at argumentere for, at metoden til måling af energieffektiviteten burde have været fastlagt på grundlag af test med en fyldt pose/støvbeholder, og at den burde have fastsat krav vedrørende poser og filtre som væsentlige ressourcer.
29 Sagsøgeren har derfor bestridt Kommissionens vurdering og lovgivningsmæssige valg i forbindelse med opfyldelsen af det mandat, som er blevet givet med direktivet, idet Kommissionen imidlertid overlader det til Retten at vurdere, hvorvidt det første anbringende skal afvises på dette grundlag, idet kravet i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement af 2. maj 1991 ikke er opfyldt.
30 Da Kommissionen har opfordret Retten til at tage stilling til, hvorvidt det første anbringende skal antages til realitetsbehandling, uden ganske vist at rejse formalitetsindsigelse, skal det undersøges, om det skal antages til realitetsbehandling, før der i givet fald tages stilling til, om anbringendet er velbegrundet.
31 Kommissionen har i det væsentlige gjort gældende, at da det ikke angives, at det er Kommissionens bemyndigelse, der skal vurderes, men lovligheden af indholdet i den anfægtede forordning, opfylder det første anbringende ikke nødvendigvis kravene i artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement af 2. maj 1991.
32 I denne henseende skal det bemærkes, at i henhold til denne bestemmelse i den nye affattelse i artikel 76, litra d), i Rettens procesreglement skal stævningen »indeholde […] søgsmålets genstand, […] anbringender og argumenter, […] samt en kortfattet fremstilling af anbringenderne«.
33 I det foreliggende tilfælde skal det imidlertid konstateres, at stævningen opfylder kravene i artikel 76, litra d), i den nye affattelse af Rettens procesreglement.
34 Det kan nemlig ikke med rette bestrides, at sagsøgeren både utvetydigt har præciseret tvistens genstand i stævningens punkt 20 og i det mindste summarisk har redegjort for de anbringender, der er påberåbt til støtte for søgsmålet i stævningens punkt 66-102, herunder det første anbringende vedrørende Kommissionens manglende bemyndigelse i stævningens punkt 66-84, uanset relevansen af de argumenter, som er fremført til støtte for dette anbringende, som det er formuleret i stævningen, idet irrelevansen af et argument i givet fald ikke har nogen betydning for antagelsen til realitetsbehandling af det anbringende, som argumentet er fremsat til støtte for.
35 For så vidt som det vedrører Kommissionens manglende bemyndigelse, kan det første anbringende dermed antages til realitetsbehandling med hensyn til kravene i artikel 76, litra d), i den nye affattelse af Rettens procesreglement.
Om indholdet af det første anbringende
36 Det skal indledningsvis bemærkes, at det klart fremgår af sagsøgerens skriftlige indlæg for Retten, at virksomheden med sit første anbringende ikke som sådan påberåber sig Kommissionens manglende bemyndigelse i forbindelse med vedtagelsen af den delegerede forordning, men nærmere i det væsentlige bestrider udøvelsen af denne bemyndigelse.
37 Retten mener således, at sagsøgeren med sit første anbringende har gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved vedtagelsen af den anfægtede forordning.
– Indledende betragtninger om omfanget af domstolsprøvelsen og om formålene med direktiv 2010/30
38 Det skal for det første indledningsvis bemærkes, at Unionens retsinstanser har anerkendt, at der ved udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt Unionens myndigheder, tilkommer disse et vidt skøn, når de foranstaltninger, der skal træffes, indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og når de skal foretage komplekse vurderinger. Selv om der tilkommer Unionens myndigheder en sådan beføjelse, er de dog forpligtet til at basere deres beslutning på kriterier, som er objektive, og som står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges med den pågældende lovgivning, og til i denne forbindelse at tage hensyn til alle de faktiske omstændigheder samt de tekniske og videnskabelige data, som er tilgængelige på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende retsakt (jf. dom af 16.12.2008, Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl., C-127/07, Sml., EU:C:2008:728, præmis 57 og 58 og den deri nævnte retspraksis).
39 Det fremgår af fast retspraksis, at når Unionens myndigheder har en bred skønsmargin, navnlig vedrørende vurderingen af faktuelle forhold af videnskabelig og teknisk meget kompliceret karakter, til at bestemme karakteren og omfanget af sine tiltag, bør Unionens retsinstanser begrænse sig til at undersøge, om udøvelsen af dette skøn er behæftet med en åbenbar fejl, om der foreligger magtfordrejning, eller om disse myndigheder åbenbart har overskredet grænserne for deres skøn (dom af 21.7.2011, Etimine, C-15/10, Sml., EU:C:2011:504, præmis 60).
40 Hvad for det andet angår formålene med direktiv 2010/30 skal det i første omgang understreges, at det fremgår af fjerde og femte betragtning til direktivet, at det tager sigte på »[e]n forbedring af energirelaterede produkters effektivitet ved hjælp af forbrugernes bevidste valg«, »[f]orelæggelsen af præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters specifikke energiforbrug, idet det skulle kunne påvirke slutbrugernes valg til fordel for produkter, som selv har, eller hvis anvendelse indirekte medfører, et lavere forbrug af energi og andre væsentlige ressourcer under deres anvendelse«, dels således, at »producenterne vil […] blive tilskyndet til at tage skridt til at fremstille produkter med et lavere forbrug af energi og andre væsentlige ressourcer«, dels således at, idet »[…] sådanne oplysninger også [indirekte skulle] kunne fremme en effektiv anvendelse af disse produkter«, vil denne information »bidrage til opfyldelse af EU’s mål om 20% større energieffektivitet«.
41 Det fremgår dernæst af 13. betragtning til direktiv 2010/30, at »[e]nergirelaterede produkter […] under deres anvendelse direkte eller indirekte [påvirker] forbruget af energi i mange forskellige former, hvoraf elektricitet og gas er de vigtigste«, således, at direktiv 2010/30 »bør […] omfatte energirelaterede produkter, der under deres anvendelse direkte eller indirekte påvirker forbruget af enhver form for energi«.
42 Endelig anføres det i 14. betragtning til direktiv 2010/30, at »[e]nergirelaterede produkter, som under deres anvendelse direkte eller indirekte påvirker forbruget af energi eller i givet fald andre væsentlige ressourcer betydeligt, og som rummer tilstrækkelige muligheder for forbedring af effektiviteten, bør omfattes af en delegeret retsakt, når oplysninger tilvejebragt ved mærkning kan tilskynde slutbrugerne til at købe mere effektive produkter«.
43 I lyset af disse betragtninger skal det vurderes, om det første anbringende er velbegrundet, for så vidt som det i det væsentligste vedrører et åbenbart urigtigt skøn.
– Om det første anbringendes første led
44 Sagsøgeren har inden for rammerne af det første anbringendes første led gjort gældende, at anvendelsen af den anfægtede forordning, som pålægger at udføre test med tom pose/støvbeholder, for det første fører til, at ukorrekte oplysninger tages i betragtning, for det andet, at oplysninger om tilvejebringelse af data om energipræstation »under anvendelse« ikke medtages, for det tredje, at producenterne ikke tilskyndes til at investere med henblik på forbedring af støvsugeres energieffektivitet, og for det fjerde, at der tilvejebringes en mærkning, som ikke fører til en reduktion af energiforbruget, men som derimod kan medføre, at energiforbruget øges.
45 Sagsøgeren har for det første i det væsentlige foreholdt Kommissionen, at den har vildledt forbrugerne for så vidt angår støvsugeres energiforbrug, eftersom rengøringspræstationen udelukkende måles ud fra test med tom pose/støvbeholder.
46 Det kan ganske vist ikke udelukkes, at sugekapaciteten ved en støvsuger med en fyldt pose/støvbeholder, og dermed den energieffektivitet, som er resultatet heraf, vil være forringet på grund af ophobningen af støv.
47 Kommissionen kan dog ikke kritiseres for ikke at have krævet foretagelse af test med en fyldt pose/støvbeholder, hvis den i kraft af sine vide skønsbeføjelser har kunnet vurdere, at sådanne test endnu ikke var pålidelige, nøjagtige og reproducerbare.
48 Uafhængigt af eksistensen af Kommissionens vide skønsbeføjelser ved udviklingen af test, skal det i øvrigt bemærkes, at for så vidt angår reproducerbarheden af test med en fyldt pose/støvbeholder henviser Kommissionen til, at der ikke er foretaget »ringtest« mellem laboratorier, som gør det muligt at vurdere denne reproducerbarhed.
49 Selv om sagsøgeren i denne henseende har gjort flere argumenter gældende med henblik på at påvise pålideligheden og nøjagtigheden af de test, som er foretaget med en fyldt pose/støvbeholder, hersker der ikke desto mindre stadig tvivl om reproducerbarheden af den nævnte test.
50 Som Kommissionen med rette har bemærket, nødvendiggør bestemmelse af en tests reproducerbarhed nemlig i praksis, at der udføres såkaldte »ringtest« mellem laboratorierne, idet sådanne test skal sikre regelmæssigheden af de opnåede resultater ved udførelsen af gentagne test i forskellige laboratorier ved hjælp af én prøve.
51 Det må imidlertid konstateres, at sagsøgeren kun har henvist til en enkelt laboratorietest, som, ifølge sagsøgeren, gør det muligt at påvise dens reproducerbarhed, hvorfor reproducerbarheden af testen med en fyldt pose/støvbeholder ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn.
52 Derudover, og i modsætning til det af sagsøgeren anførte, er der blevet udført »ringtest« mellem laboratorier for så vidt angår test med en tom pose/støvbeholder, sådan som det fremgår af en konsekvensanalyse foretaget af Kommissionen før vedtagelsen af den anfægtede forordning, således at deres reproducerbarhed er dokumenteret.
53 Det kan derfor ikke i forbindelse med en begrænset prøvelse findes, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at prioritere en test med en tom pose/støvbeholder frem for en test med en fyldt pose/støvbeholder.
54 Sagsøgerens argument, som i det væsentlige vedrører åbenbart urigtigt skøn angående forpligtelsen til at udføre test med en tom pose/støvbeholder, skal dermed forkastes.
55 Sagsøgeren har for det andet foreholdt Kommissionen, at den ikke har krævet oplysninger om støvsugeres energipræstation under anvendelse, eftersom testene med en tom pose/støvbeholder ikke gjorde det muligt at tage energipræstationen under faktisk anvendelse i betragtning.
56 I denne henseende skal det ganske vist bemærkes, at i overensstemmelse med 2., 5., 13., 14. og 19. betragtning til direktiv 2010/30 fastsætter direktivets artikel 1, stk. 1, information til slutbrugere om energirelaterede produkters forbrug af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer »under deres anvendelse«, og i stk. 2, at direktiv 2010/30 finder anvendelse på energirelaterede produkter, som »under deres anvendelse« direkte eller indirekte påvirker forbruget af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer i betydelig grad [jf. også artikel 2, litra a), c), e) og f), artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 4, litra a), i direktiv 2010/30].
57 Artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i direktiv 2010/30 refererer ligeledes til, at delegerede retsakter skal indeholde bestemmelser om etikettens og databladets oplysninger om forbruget af energi og andre væsentlige ressourcer »under anvendelsen«.
58 Selv om foranstaltninger til at teste støvsugeres energipræstation udføres på grundlag af test med en tom pose/støvbeholder, kan det ikke med sikkerhed udelukkes, at støvsugeren ikke har været brugt før testen blev iværksat.
59 Det forholder sig ikke desto mindre således, at sagsøgerens argumentation i den henseende hviler på en meget bred fortolkning af udtrykket »under anvendelsen«, eftersom det næppe er muligt at teste en støvsugers rengøringspræstation uden at tage den i brug mindst én gang.
60 Sagsøgerens argument, som i det væsentlige vedrører åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår manglen på oplysninger om støvsugeres energipræstation »under anvendelse«, skal dermed forkastes.
61 Sagsøgeren gør for det tredje i det væsentlige gældende, at den anfægtede forordning er ugyldig, da den ikke tilskynder støvsugerproducenterne til at gøre sig bedre design-overvejelser i retning af en forbedring af energieffektiviteten.
62 Det skal i den henseende bemærkes, at den anfægtede forordnings artikel 7 bestemmer, at Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den tekniske udvikling senest fem år efter, at den er trådt i kraft, og i den forbindelse vil det bl.a. blive vurderet, om det er muligt at benytte metoder, som bygger på en delvis fyldt pose/støvbeholder snarere end en, der er tom.
63 For at forkaste dette klagepunkt er det derfor tilstrækkeligt, i modsætning til det af sagsøgeren anførte, at støvsugerproducenterne »med pose« under henvisning til den anfægtede forordnings artikel 7 bør træffe foranstaltninger i forhold til mulige fremtidige udviklinger.
64 Det kan dermed ikke gøres gældende, at den anfægtede forordning ikke tilskynder støvsugerproducenterne til at gøre sig bedre design-overvejelser i retning af en forbedring af energieffektiviteten.
65 Sagsøgerens argument, som i det væsentlige vedrører åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår manglen på tilskyndelse af støvsugerproducenterne til at forbedre energieffektiviteten, skal således også forkastes.
66 For det fjerde og afslutningsvis foreholder sagsøgeren i det væsentlige Kommissionen, at denne i den anfægtede forordning har pålagt oplysningsforpligtelser, som ikke gør det muligt at nå målet om at reducere energiforbruget, men som derimod kan medføre, at energiforbruget øges.
67 For at forkaste dette argument er det tilstrækkeligt at bemærke, at det hviler på ekstremt spekulative data, som ikke behæfter den anfægtede forordning med et åbenbart urigtigt skøn.
68 Som følge heraf skal sagsøgerens argument, som i det væsentlige vedrører åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår oplysningsforpligtelser, som ikke gør det muligt at nå målet om at reducere energiforbruget, også forkastes.
69 Det første anbringendes første led skal dermed forkastes, for så vidt som det i det væsentlige vedrører åbenbart urigtige skøn.
70 Det første anbringendes første led skal dermed forkastes.
– Om det det første anbringendes andet led
71 Sagsøgeren har inden for rammerne af det første anbringendes andet led foreholdt Kommissionen, at den ikke har pålagt en forpligtelse til at oplyse om brug af forbrugselementer, selv om den var forpligtet hertil i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2010/30.
72 Sagsøgeren har inden for rammerne af det første anbringendes andet led i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at pålægge nogen forpligtelse til at oplyse om brugen af forbrugselementer, dvs. poser og filtre, skønt den er forpligtet til dels at fastsætte rammerne for oplysninger til forbrugerne om væsentlige ressourcer, der forbruges under anvendelsen, dels at poserne og filtrene udgør essentielle ressourcer, som forbruges under anvendelsen.
73 Det skal i den henseende bemærkes, at det ganske vist fremgår af artikel 1, stk. 2, i direktiv 2010/30, at det finder anvendelse på »energirelaterede produkter, som under deres anvendelse direkte eller indirekte påvirker forbruget af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer i betydelig grad«.
74 Det fremgår ikke desto mindre af ordlyden af artikel 2, litra c), i direktiv 2010/30, at »andre væsentlige ressourcer« i dette direktivs forstand definers som »vand, kemikalier eller andet, som forbruges af et produkt ved normal brug«.
75 Det kan i denne henseende ikke reelt hævdes, at de omhandlede forbrugselementer, dvs. poser og filtre, skal anses for vand, kemikalier eller andet i henhold til artikel 2, litra c), i direktiv 2010/30.
76 Sagsøgerens argument, som i det væsentlige vedrører åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår manglen på oplysninger om forbrugselementer, skal således forkastes.
77 Det første anbringendes andet led skal følgelig forkastes, og dermed forkastes det første anbringende i sin helhed.
Det tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
78 I forbindelse med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet.
79 Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at diskriminere til fordel for støvsugere »med pose« på bekostning af støvsugere »uden pose« eller støvsugere baseret på »cyklon-teknologi«, idet tab af sugeevne på grund af tilstopning, hvilket er et karakteristisk træk ved især støvsugere »med pose«, ikke kan opdages ved indledende test. Derudover gør disse test det ikke muligt at påvise den innovation, der foretages af producenterne af støvsugere »uden pose« og støvsugere baseret på cyklon-teknologi, hvoraf visse kan undgå tilstopning og kan bevare et konstant sug under anvendelsen.
80 For at måle støvsugeres rengøringspræstation havde Kommissionen i den anfægtede forordning fastsat én test med »tom pose/støvbeholder« for både støvsugere baseret på »cyklon-teknologi« og støvsugere »med pose«, således at den så bort fra, at støvsugerne »med pose« i modsætning til støvsugere baseret på »cyklon-teknologi« ikke kan testes med en »tom pose«, da sådanne støvsugere løbende fyldes med støv under deres anvendelse.
81 Da støvsugerne baseret på cyklon-teknologi således er designet til at afhjælpe forringelsen af energipræstationen som følge af ophobningen af støv, vil energipræstationen hos støvsugere »med pose« være forringet på grund af blokering af posens porer af ophobning af støv, hvilken forskel ikke er afspejlet i den test med »tom pose«, som er fastsat i den anfægtede forordning.
82 Det følger deraf, at den anfægtede forordning diskriminerer til fordel for støvsugere »med pose« på bekostning af støvsugere baseret på »cyklon-teknologi«.
83 Kommissionen har for sit vedkommende gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke kræver test af støvsugere med en tom pose /støvbeholder, idet den blot kræver pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste anerkendte måle- og beregningsmetoder, da sådanne metoder endnu ikke findes for poser/støvbeholdere fyldt med støv.
84 Kommissionen har vurderet, at den ikke havde pligt til at vente på sådanne metoder for at vedtage en forordning om energimærkning af støvsugere, da den i så fald sandsynligvis aldrig ville kunne træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger på dette område, da der altid vil være producenter, der vil påstå, at de eksisterende testmetoder ikke tager behørigt hensyn til deres innovative teknologier, og at sådanne metoder derfor stiller dem dårligere.
85 Det skal i den henseende bemærkes, at sagsøgeren med det tredje anbringende i det væsentlige gør gældende, at den anfægtede forordning tilsidesætter ligebehandlingsprincippet ved at behandle forskellige forhold ens for så vidt angår metoden for måling af støvsugeres rengøringspræstation.
86 Bedømmelsen af, om sagsøgerens tredje anbringende er berettiget, indebærer således en besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt anvendelse af en ensartet metode tilsidesætter ligebehandlingsprincippet, uanset metoderne til måling af rengøringspræstationen hos en støvsuger »med pose«, »uden pose« og baseret på »cyklon-teknologi« fastsat i den anfægtede forordning.
87 Det bemærkes indledningsvis, at den anfægtede forordning er en delegeret retsakt i henhold til direktiv 2010/30, som i artikel 1 fastsætter rammevilkår for harmonisering af nationale foranstaltninger vedrørende information til slutbrugere, navnlig i form af mærkning og standardiserede produktoplysninger om energirelaterede produkters forbrug af energi og, hvor det er relevant, andre væsentlige ressourcer under deres anvendelse og om andre i denne forbindelse relevante forhold, således at slutbrugerne får mulighed for at vælge mere effektive produkter.
88 Artikel 10, stk. 1, i direktiv 2010/30 bestemmer i dette øjemed, at Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om etiketten ved delegerede retsakter. I henhold til tredje afsnit i samme stykke skal delegerede retsakter indeholde bestemmelser om etikettens og databladets oplysninger om forbruget af energi og andre væsentlige ressourcer under anvendelsen, som sætter slutbrugerne i stand til at træffe mere velinformerede købsafgørelser.
89 Artikel 10, stk. 4, litra b), i direktiv 2010/30 bestemmer endvidere, at de delegerede retsakter angiver de målestandarder og målemetoder, der skal anvendes med henblik på at fremskaffe de i artikel 1, stk. 1, i direktivet omhandlede oplysninger.
90 Den anfægtede forordning bestemmer i artikel 5, som en delegeret retsakt, at de omhandlede oplysninger skal være tilvejebragt ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag VI til denne forordning.
91 I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, at de nævnte metoder er ensartede, og at de ikke afhænger af typen af støvsuger, navnlig om det drejer sig om en støvsuger »med pose« eller en støvsuger »uden pose«.
92 Det skal følgelig undersøges, om Kommissionen i den anfægtede forordning har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at fastsætte en ensartet test til evaluering af rengøringspræstationen hos støvsugere »uden pose«, som fremstillet af sagsøgeren, og støvsugere »med pose«.
93 Det skal i den henseende bemærkes, at Kommissionen skal respektere EU-rettens almindelige principper, herunder ligebehandlingsprincippet, som fortolket af EU-domstolen, og at i henhold til ligebehandlingsprincippet må Kommissionen ikke behandle ensartede forhold forskelligt og forskellige forhold ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet (jf. dom af 29.3.2012, Kommissionen mod Estland, C-505/09 P, Sml., EU:C:2012:179, præmis 64, af 19.11.2009, Denka International mod Kommissionen, T-334/07, Sml., EU:T:2009:453, præmis 169, og af 7.3.2013, Polen mod Kommissionen, T-370/11, Sml., EU:T:2013:113, præmis 30).
94 De samme krav gør sig gældende for Kommissionen, når den, som i det forelæggende tilfælde, handler inden for rammerne af en delegeret retsakt i medfør af en beføjelse, som er blevet givet den i henhold til et direktiv.
95 Inden for rammerne af den foreliggende sag må det for det første konstateres, at Kommissionen ikke har bestridt anvendelsen af en ensartet målemetode til test af støvsugeres energipræstation, hvad enten det angår støvsugere »med pose« eller støvsugere »uden pose«.
96 I denne henseende skal det for det andet fastslås, at Kommissionen heller ikke har bestridt de teknologiske forskelle, som adskiller støvsugere »med pose« fra støvsugere »uden pose«.
97 Kommissionen har nemlig ikke bestridt, at støvsugere »uden pose« er støvsugere, som er baseret på »cyklon-teknologi«, der er en mekanisk teknik til adskillelse af svævestøv i en væske, som gør det muligt at adskille støv i luften ved hjælp af centrifugalkraft (ved at føre legemer væk fra omdrejningspunktet), idet støvpartiklerne så samles i en hård kapsel, som gør, at hverken filtre eller poser længere er nødvendige, eftersom luften cirkulerer så hurtigt, at støvet kontinuerligt holdes ude af luftstrømmen.
98 Kommissionen har heller ikke bestridt, at for støvsugere »med pose« samler støvet sig i en pose, således at porerne i posen lukkes til, efterhånden som posen fyldes op, og dermed at støvsugerens sugeevne kan forringes som følge af en svagere luftcirkulation.
99 Kommissionen erkender ligeledes udtrykkeligt, at »mængden af støv kan påvirke effektiviteten«.
100 Kommissionen erkender også, at der er objektive forskelle mellem støvsugere »uden pose« og støvsugere »med pose«.
101 Ikke desto mindre har Kommissionen for det tredje bestridt den metode, som de forskellige resultater, som sagsøgeren har gjort gældende, hviler på, og som bekræfter tabet af sugeevne hos støvsugere »med pose«, da den nævnte metode hverken er pålidelig, nøjagtig eller reproducerbar.
102 Ifølge Kommissionen er den test, som er fastsat i den anfægtede forordning, den eneste test, som kan tage højde for støvsugeres rengøringspræstation, og de test, som er anbefalet af sagsøgeren, er hverken pålidelige, nøjagtige eller reproducerbare ud fra de tekniske og videnskabelige data, som var tilgængelige på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede forordning, således at den ensartede behandling af støvsugere »uden pose« og støvsugere »med pose« er berettiget.
103 Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at ens behandling af forskellige forhold er berettiget, når den er baseret på et objektivt og passende kriterium (jf. i denne retning dom Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl., nævnt i præmis 38 ovenfor, EU:C:2008:728, præmis 47).
104 Det skal derfor undersøges, om de begrundelser, Kommissionen har fremført, er objektive og passende med hensyn til de formål, som forfølges med direktiv 2010/30.
105 I denne sag har sagsøgeren gentaget, at det er muligt at udføre tests med en fyldt pose/støvbeholder for at måle støvsugernes rengøringspræstation, og har i den henseende gjort gældende, at en standard fra Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) allerede har fastsat en omfattende og gennemprøvet metode til test af rengøringspræstationen med en fyldt pose/støvbeholder, og at de nationale forbrugerorganisationer og overensstemmelsesvurderingsorganerne alle anvender en eller anden form for test med en fyldt pose/støvbeholder.
106 Uden at udtale sig om testene med fyldt pose/støvbeholder inden for rammerne af søgsmålets andet anbringende har Kommissionen bestridt sådanne test og henviser til den anfægtede forordnings artikel 7, hvorefter en fremtidig vurdering af den nævnte forordning vil tage hensyn til den eventuelle mulighed for at introducere pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsprocedurer, som bygger på en delvis fyldt pose/støvbeholder og ikke en tom pose/støvbeholder.
107 Det skal i den henseende bemærkes, at Unionens retsinstanser har anerkendt, at der ved udøvelsen af de beføjelser, som er tillagt Unionens myndigheder, tilkommer disse et vidt skøn, når de foranstaltninger, der skal træffes, indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og når de skal foretage komplekse vurderinger og evalueringer, men selv med en sådan beføjelse er Unionens myndigheder forpligtet til at basere deres beslutning på kriterier, som er objektive, og som står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges med den pågældende lovgivning, og til i denne forbindelse at tage hensyn til alle de faktiske omstændigheder samt de tekniske og videnskabelige data, som er tilgængelige på tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende retsakt (jf. dom Arcelor Atlantique et Lorraine m.fl., nævnt i præmis 38 ovenfor, EU:C:2008:728, præmis 57 og 58 og den deri nævnte retspraksis).
108 I denne sag skulle Kommissionen ved udøvelsen af sin skønsbeføjelse med henblik på vedtagelse af den anfægtede forordning træffe sit valg af metode til måling af energieffektiviteten på grundlag af objektive kriterier i overensstemmelse med de mål, der forfølges med direktiv 2010/30, dvs. de kriterier, som består i at give forbrugerne pålidelige og ensartede oplysninger, så de kan vælge mere effektive produkter.
109 I den henseende og som anført ovenfor i præmis 70-75 i nærværende dom, har de test, som er udført med en delvis fyldt pose/støvbeholder, ikke selv været genstand for »ringtest« mellem laboratorier, hvorfor reproducerbarhed kunne anfægtes.
110 Den omstændighed, at de af sagsøgeren anbefalede test ikke samtidig opfylder kriterierne om pålidelighed, nøjagtighed og reproducerbarhed, udgør derfor en objektiv grund, som berettiger til ens behandling af støvsugere med forskellig teknologi, dvs. støvsugere »med pose« og støvsugere »uden pose«.
111 Følgelig må søgsmålets tredje anbringende forkastes.
Det andet anbringende om manglende begrundelse
112 Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat den begrundelsespligt, som påhviler den i henhold til artikel 296 TEUF.
113 Ifølge sagsøgeren angiver den anfægtede forordning utilstrækkelige eller ingen grunde til, at det »teknologiske fremskridt« ikke er tilstrækkeligt til at teste støvsugerens energieffektivitet og rengøringspræstation, når posen/støvbeholderen er fuld af støv, og til, at Kommissionen i den anfægtede forordnings artikel 7 har udskudt vurderingen af denne teknik i fem år.
114 Hverken i den anfægtede forordning eller begrundelsen til forslaget eller de lovforberedende arbejder angives der tilstrækkelige forklaringer i den henseende.
115 Kommissionens vurdering af de test, der er udført med en fyldt pose/støvbeholder, er endvidere svær at forstå i lyset af den bredere kontekst og den anfægtede forordnings tilblivelseshistorie, idet sagsøgeren fastholder, at det er fast praksis i hele Unionen at teste støvsugeres rengøringspræstation med en fyldt pose/støvbeholder, da denne praksis anses for at afspejle støvsugerens præstation under egentlig brug, sådan som det er dokumenteret ved en Cenelec-standard og alle de test, der anvendes af forbrugerorganisationerne og overensstemmelsesvurderingsorganerne, og som de berørte parter, herunder sagsøgeren, har gjort gældende under høringsprocessen forud for vedtagelsen af den anfægtede forordning.
116 Kommissionen har gjort gældende, at det andet anbringende bekræfter sagsøgerens misforståelse af den anfægtede forordning, idet forordningen ikke forbyder test med en pose/støvbeholder »fyldt med støv«, men blot kræver anvendelse af »pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder«, hvor der ikke findes nogen »pålidelig, nøjagtig og reproducerbar måle- og beregningsmetode« for test med en pose/støvbeholder »fyldt med af støv«, således at Kommissionen ikke var forpligtet til at angive grundene til, at den ikke har pålagt en forpligtelse til at udføre test med en fyldt pose/støvbeholder.
117 Det skal i den henseende bemærkes, at den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296 TEUF, ifølge fast retspraksis skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. dom af 24.11.2005, Italien mod Kommissionen, C-138/03, C-324/03 og C-431/03, Sml., EU:C:2005:714, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).
118 Dette krav skal vurderes i lyset af den konkrete sags omstændigheder, navnlig indholdet af den pågældende retsakt, indholdet af de anførte grunde samt den interesse, som retsaktens adressater samt andre, der må anses for umiddelbart og individuelt berørt af retsakten, kan have i begrundelsen. Det kræves ikke, at begrundelsen angiver alle de relevante faktiske og retlige momenter, da spørgsmålet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 296 TEUF, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes til den sammenhæng, hvori den indgår, samt under hensyn til alle de retsregler, som gælder på det pågældende område (jf. dom Italien mod Kommissionen, nævnt i præmis 117 ovenfor, EU:C:2005:714, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
119 Det er i lyset af disse betragtninger, at det skal afgøres, om begrundelsen for den anfægtede forordning er tilstrækkelig for så vidt angår valget af målemetoder i forordningen.
120 Det skal bemærkes, at det væsentlige i begrundelsen for den anfægtede forordning i den henseende findes i den anfægtede forordnings artikel 7 med overskriften »Revision«, som bestemmer:
»Kommissionen revurderer denne forordning i lyset af den tekniske udvikling senest fem år efter, at den er trådt i kraft. I den forbindelse vurderes navnlig […], om det er muligt at benytte metoder til måling af det årlige energiforbrug, støvopsamling og støvemission, som bygger på en delvis fyldt pose/støvbeholder og ikke en tom pose/støvbeholder.«
121 Det følger heraf, at den anfægtede forordnings artikel 7 ikke udtrykkeligt og detaljeret forklarer de særlige grunde, som Kommissionen har haft til at vælge de vedtagne målemetoder.
122 Ikke desto mindre kan begrundelsen i en regelfastsættende retsakt, som i den foreliggende sag, begrænses til en angivelse af den samlede situation, der har ført til dens vedtagelse, og de almene formål, der søges opnået (dom af 3.7.1985, Abrias m.fl. mod Kommissionen, 3/83, Sml., EU:C:1985:284, præmis 30, og af 10.3.2005, Spanien mod Rådet, C-342/03, Sml., EU:C:2005:151, præmis 55).
123 Hvis en almengyldig retsakt, som i den foreliggende sag, angiver det formål, der i det væsentlige forfølges af institutionen, ville det være urimeligt at kræve en særlig begrundelse for de enkelte valg af teknisk art (jf. dom af 7.9.2006, Spanien mod Rådet, C-310/04, Sml., EU:C:2006:521, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).
124 Det af Kommissionen forfulgte formål i den anfægtede forordning fremgår af fjerde betragtning til den nævnte forordning, hvorefter »[o]plysningerne på etiketten bør være tilvejebragt ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måleprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, herunder harmoniserede standarder fra de europæiske standardiseringsorganer, når sådanne er vedtaget, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering«.
125 Den anfægtede forordnings artikel 5 med overskriften »Målemetoder« bestemmer, at »[d]e […] omhandlede oplysninger skal være tilvejebragt ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag VI«.
126 Punkt 1 i bilag VI til den anfægtede forordning bekræfter dette, idet den præciserer, at »[m]ed henblik på overholdelse af kravene i denne forordning og verifikation af overholdelsen foretages alle målinger og beregninger under anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de seneste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder, herunder harmoniserede standarder, hvis referencenumre er offentliggjort med dette formål i Den Europæiske Unions Tidende«, og at »[d]e tekniske definitioner, betingelser, formler og parametre i dette bilag skal overholdes«.
127 Kommissionens begrundelse i den anfægtede forordning for så vidt angår dens valg af målemetoder er dermed tilstrækkelig.
128 Det kan nemlig udledes af artikel 7, sammenholdt med artikel 5, i den anfægtede forordning samt fjerde betragtning og bilag VI hertil, at Kommissionen har vedtaget målemetoder baseret på test, som er udført med en tom pose/støvbeholder, frem for test med en fyldt pose/støvbeholder, fordi der, henset til det opnåede niveau af teknologisk viden, ifølge Kommissionen ikke findes pålidelige, nøjagtige og reproducerbare målemetoder under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte målemetoder, der gør det muligt at anvende metoder baseret på test udført med en fyldt pose/støvbeholder, uden samtidig at kræve én test fremfor en anden.
129 Af samme grund var Kommissionen ikke forpligtet til at gøre nærmere rede for, hvorfor den på grund af niveauet for det teknologiske fremskridt i den anfægtede forordnings artikel 7 har udskudt vurderingen af test af energieffektivitet og rengøringspræstation hos støvsugere med en fyldt pose/støvbeholder med fem år.
130 Som det i øvrigt fremgår af behandlingen af søgsmålets første og tredje anbringende, har begrundelsen for den anfægtede forordning i den henseende gjort det muligt for sagsøgeren at gøre sig bekendt med Kommissionens ræsonnement, således at sagsøgeren har kunnet få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den Retten har kunnet udøve sin prøvelsesret.
131 Sagsøgerens argumentation om de lovforberedende arbejder kan ikke føre til et andet resultat, hvad enten det drejer sig om bemærkninger fra de interesserede parter, herunder sagsøgeren, under høringsprocessen eller begrundelsen til forslaget til den anfægtede forordning.
132 For at forkaste denne argumentation er det tilstrækkeligt at bemærke, at den ikke er rettet mod den anfægtede forordning, men mod de akter der er gået forud for dens vedtagelse, således at de nævnte akter ikke kan tages med i betragtning ved vurderingen af den anfægtede forordnings formelle gyldighed i nærværende sag.
133 Sagsøgeren kan heller ikke med rette påberåbe sig en Cenelec-standard og ensartetheden i tests anvendt af forbrugerorganisationer og overensstemmelsesvurderingsorganer, selv hvis disse skulle anses for godtgjort.
134 Disse betragtninger vedrører nemlig den anfægtede forordnings materielle gyldighed og ikke dens formelle gyldighed, således at de ikke kan understøtte søgsmålets andet anbringende om manglende begrundelse.
135 Følgelig skal det andet anbringende forkastes, og dermed frifindes Kommissionen.
Sagens omkostninger
136 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at bære sine egne omkostninger og at betale Kommissionens omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Dyson Ltd betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. november 2015.
Underskrifter