Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg) den 12. februar 2019 – Luxaviation SA mod Miljøministeren

(Sag C-113/19)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Luxaviation SA

Sagsøgt: Miljøministeren

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF 1 , som fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre returnering af kvoter udstedt af deres driftsledere, sammenholdt med chartrets artikel 41, som fastslår princippet om god forvaltningsskik, fortolkes således, at den kompetente nationale myndighed har en forpligtelse til at foretage individuel opfølgning på forpligtelser til returnering af kvoter senest den 30. april i det pågældende år, når samme myndighed er ansvarlig for tilsynet med et begrænset antal driftsledere, i dette tilfælde 25 driftsledere på nationalt plan?

a.    Skal en uafsluttet returnering af kvoter, som i den foreliggende sag, hvor driftslederen har henholdt sig til en elektronisk bekræftelse, der attesterede, at overførselsproceduren var afsluttet, fortolkes således, at den med rimelighed kunne have skabt en berettiget forventning hos driftslederen i god tro om, at denne havde afsluttet returneringen, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra e), i direktiv 2003/87/EF?

b.    Under hensyntagen til besvarelsen af det andet spørgsmål kan en driftsleder i god tro formodes i højere grad at have en berettiget forventning, hvis denne ved en tidligere returneringsrunde spontant blev kontaktet af de nationale myndigheder, som få dage inden udløbet af fristerne, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, litra e), mindede den pågældende driftsleder om, at returneringen af kvoter endnu ikke var afsluttet, hvilket betyder, at driftslederen med rimelighed kunne antage, at den pågældende overholdt sine forpligtelser i indeværende år, idet den samme myndighed ikke havde kontaktet ham i det følgende år?

c.    I betragtning af svarene på de foregående spørgsmål, uanset om de analyseres hver for sig eller samlet, kan princippet om beskyttelse af den berettigede forventning fortolkes således, at det udgør et tilfælde af force majeure, som betyder, at driftslederen i god tro helt eller delvist kan fritages for den sanktion, der er foreskrevet i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF?

a.    Er chartrets artikel 49, stk. 3, som fastsætter princippet om proportionalitet, til hinder for fastsættelsen af bødeforlægget, der sanktionerer manglende returnering af emissionskvoter, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, hvis denne bestemmelse ikke giver mulighed for at pålægge en sanktion, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, som driftslederen har begået?

b.    Hvis det foregående spørgsmål besvares benægtende, skal princippet om lighed for loven, der fastsættes i chartrets artikel 20, [og] det generelle princip om god tro og om »fraus omnia corrumpit« fortolkes således, at de er til hinder for, at bødeforlægget, der pålægges i henhold til artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, hvortil kommer den automatiske offentliggørelse i henhold til artikel 20, stk. 7, i [lov af 23. december 2004], hvor en driftsleder i god tro, som blot handler uagtsomt, og som tillige mener at have opfyldt sine forpligtelser til at returnere kvoter inden fristen den 30. april, behandles på samme måde som en driftsleder, der udviser svigagtig adfærd?

c.    Hvis det foregående spørgsmål besvares benægtende, er pålæggelsen af et bødeforlæg, hvis størrelse den nationale domstol ikke har mulighed for at ændre, bortset fra tilfælde af force majeure, [og] sanktionen med automatisk offentliggørelse, i overensstemmelse med chartrets artikel 47, der sikrer adgangen til effektive retsmidler?

d.    Hvis det foregående spørgsmål besvares benægtende, fratager godkendelsen af en fast økonomisk sanktion, der fastsættes i henhold til EU-lovgivers vilje, [og] den automatiske sanktion med offentliggørelse, uden at princippet om proportionalitet finder anvendelse, undtagen i tilfælde af force majeure strengt fortolket, da den nationale domstol dens beføjelser som følge af det formodede ønske fra EU-lovgiver og udgør dette en upassende mangel på domstolskontrol i henhold til artikel 47 og artikel 49, stk. 3, i chartret?

e.    Under hensyntagen til besvarelsen af ovenstående spørgsmål indebærer den manglende domstolskontrol foretaget af den nationale ret i forbindelse med bødeforlægget, der fastsættes i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, [og] den automatiske sanktion med offentliggørelsen i henhold til artikel 20, stk. 7, i lov [af 23. december 2004] et brud på den i alt væsentligt frugtbare dialog mellem Den Europæiske Unions Domstol og de øverste nationale domstole på grund af en på forhånd bestemt løsning, der er stadfæstet af Den Europæiske Unions Domstol, undtagen i tilfælde af force majeure fortolket strengt, hvilket fratager den øverste nationale domstol muligheden for en effektiv dialog, idet denne blot kan godkende sanktionen, når det fastslås, at der ikke er tale om force majeure?

Under hensyntagen til besvarelsen af de foregående spørgsmål kan begrebet force majeure fortolkes således, at det tager hensyn til nødsituationen for driftslederen i god tro, når betalingen af bødeforlægget, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, [og] den automatiske sanktion med offentliggørelsen i henhold til artikel 20, stk. 7, i lov [af 23. december 2004] udgør en økonomisk risiko og et betydeligt kredittab, der kan føre til afskedigelse af virksomhedens personale eller endog dens konkurs?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275, p. 32).