Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 11. januar 2019 – WM mod Stadt Frankfurt am Main

(Sag C-18/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Den berørte part og appellant: WM

Procesdeltager: Stadt Frankfurt am Main

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold 1 til hinder for en national ordning, hvorefter frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person, der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt fra indsatte, der afsoner en straf?

____________

1     EUT 2008, L 348, s. 98.