Sag anlagt den 17. januar 2020 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige
(Sag C-22/20)
Processprog: svensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve, C. Hermes, E. Ljung Rasmussen og K. Simonsson, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Sverige
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, idet det ikke har meddelt Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige, for at denne kan bedømme rigtigheden af det anførte om, at byområderne Habo og Töreboda opfylder kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand 1 .
Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 4, sammenholdt med artikel 10 og 15, i direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sikret, at spildevand fra byområderne Lycksele, Malå, Mockfjärd, Pajala, Robertsfors og Tänndalen før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i overensstemmelse med direktivets krav.
Det fastslås, at Kongeriget Sverige har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 5, sammenholdt med artikel 10 og 15, i direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sikret, at spildevand fra byområderne Borås, Skoghall, Habo og Töreboda før udledningen renses mere vidtgående end beskrevet i direktivets artikel 4 i overensstemmelse med samme direktivs krav.
Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Medlemsstaterne er i henhold til med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 91/271/EØF forpligtede til at sikre, at byspildevand, når det gælder byområder af en vis størrelse, før udledningen underkastes sekundær rensning eller en tilsvarende rensning.
Medlemsstaterne er endvidere i henhold til direktivets artikel 5 forpligtede til at sørge for, at byspildevand fra byområder af en vis størrelse renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4, før det udledes til følsomme områder.
I artikel 4, stk. 3, sammenholdt med litra B, nr. 2), og tabel 1 i bilag I til direktivet – og i artikel 5, stk. 3, sammenholdt med litra B, nr. 3), og tabel 2 i bilag I til direktivet, såfremt spildevandet stammer fra byområder med over 10 000 personækvivalenter – anføres de krav, som gælder for udledning af renset spildevand (nedenfor benævnt udledningskravene). Disse krav fastsætter, for så vidt som det er relevant for nærværende sag, grænseværdier for biokemisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD) og kvælstof.
I artikel 15, sammenholdt med litra D i bilag I til direktivet, anføres de krav, som stilles til kontrollen og evalueringen af overholdelsen af udledningskravene. Disse krav angiver antallet af prøver, der skal tages pr. år, og prøvetagningsintervallet (nedenfor benævnt kontrolkravene).
I direktivets artikel 10 angives de krav, der gælder for at projektering, opførsel, drift og vedligeholdelse af rensningsanlæg, som opføres for at opfylde udledningskravene.
Kommissionen er efter en bedømmelse af de oplysninger, som Sverige har fremlagt, af den opfattelse, at Sverige ikke opfylder kravene i direktivets artikel 4, sammenholdt med artikel 10 og 15, med hensyn til seks byområder, fordi udledningskravene og/eller kontrolkravene ikke er opfyldt.
Kommissionen er endvidere efter en bedømmelse af de oplysninger, som Sverige har fremlagt, af den opfattelse, at Sverige ikke opfylder kravene i direktivets artikel 5, sammenholdt med artikel 10 og 15, med hensyn til yderligere fire byområder, fordi udledningskravene ikke er opfyldt.
Sverige har for så vidt angår to af byområderne anført, at udledningskravene for kvælstof er opfyldt på grund af den naturlige retention. Sverige har imidlertid ikke meddelt Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige for, at denne kan bedømme rigtigheden af det af Sverige anførte om omfanget af den naturlige retention og opfyldelsen af direktivets krav med hensyn til kvælstofelimineringen på dette grundlag. Kommissionen er af den opfattelse, at Sverige derved har tilsidesat princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU.
____________
1 EFT 1991, L 135, s. 40.