Language of document : ECLI:EU:F:2013:167

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

5. november 2013

Sag F-14/12

Peter Schönberger

mod

Revisionsretten for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2011 – vejledende multiplikationsfaktorer«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Peter Schönberger har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, hvorved Revisionsretten for Den Europæiske Union afslog at forfremme ham i forfremmelsesåret 2011.

Udfald:      Revisionsretten for den Europæiske Union frifindes. Peter Schönberger bærer sine egne omkostninger og betaler de af Revisionsretten afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – ansatte i stillinger for hver lønklasse og hver ansættelsesgruppe – vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb – lønklasserne AD 12, AD 13 og AST 10 for perioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2011 – anvendelse på femårig basis

(Tjenestemandsvedtægten, art. 6, stk. 2; bilag I, punkt B, og bilag XIII, art. 9)

Artikel 9 i bilag XIII til vedtægten skal læses i lyset af opbygningen af forfremmelsessystemet, som, idet det forfølger målet om at sikre ækvivalens vedrørende de gennemsnitlige karriereprofiler mellem den nye og tidligere karrierestruktur, tilsigter, på periodisk basis, at give hver institution en skønsmargin ved anvendelsen af multiplikationsfaktorerne.

Desuden gælder, at selv om artikel 9 i bilag XIII til vedtægten fraviger bilag I, punkt B, til vedtægten ved, for så vidt angår lønklasserne AD 13, AD 12 og AST 10, og for perioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2011, at fastsætte procentsatser, der er forskellige fra dem, der findes i nævnte bilag, indeholder den ingen bestemmelser, der gør det muligt at konkludere, at der ligeledes bør ske fravigelse af reglen i vedtægtens artikel 6, stk. 2, hvorefter multiplikationsfaktorerne skal anvendes på basis af en femårig periode.

(jf. præmis 43 og 44)