PERSONALERETTENS KENDELSE

27. maj 2011

Forenede sager F-5/11 R og F-15/11 R

Peter Mariën

mod

Europa-Kommissionen (sag F-5/11 R)

og

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS) (sag F-15/11 R)

»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om foreløbige forholdsregler – ufornødent at træffe afgørelse vedrørende en ansøgning om udsættelse af gennemførelsen af en afgørelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Peter Mariën bl.a. har nedlagt påstand om udsættelse af gennemførelsen af den af lederen af EU’s delegation i Kabul (Afghanistan) trufne afgørelse af 11. januar 2011, hvorefter sagsøgeren fik ordre til at forlade det hotel, hvor han boede midlertidigt, og flytte ind i det sikrede boligkompleks, der nyligt var opført for delegationens ansatte.

Udfald:      Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstandene om udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen af 11. januar 2011, hvorved lederen af EU’s delegation i Kabul (Afghanistan) anmodede Peter Mariën om at forlade det hotel, hvor han boede midlertidigt, og flytte ind i det sikrede boligkompleks, der nyligt var opført for delegationens ansatte. De øvrige påstande i begæringerne om foreløbige forholdsregler i de forenede sager F-5/11 R og F-15/11 R forkastes. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – omtvistet afgørelse, som har udtømt sine virkninger under sagen – begæringen har mistet sin genstand – ufornødent at træffe afgørelse

(Art. 278 TEUF)

2.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, som gør tjeneste i et tredjeland – personalebolig stillet til rådighed – forpligtelse til at tage bopæl der

(Tjenestemandsvedtægten, bilag X, art. 5, stk. 1)

1.      Når en anfægtet afgørelse har udtømt sine virkninger under sagen, er det ufornødent for Personaleretten at tage stilling til påstandene om udsættelse af gennemførelsen af denne afgørelse, uden således at foregribe den afgørelse, som skal træffes af Unionens retsinstanser i søgsmålet i hovedsagen med hensyn til sagsøgerens interesse i at fortsætte sin påstand om annullation med tilbagevirkende kraft af den anfægtede afgørelse for så vidt angår den periode, hvorunder afgørelsen har haft virkninger.

(jf. præmis 39 og 42)

2.      Det følger af artikel 5, stk. 1, i bilag X til vedtægten, at den forpligtelse, som påhviler en ansat til at bo i den bolig, som stilles til rådighed for ham, ikke forudsætter den pågældendes samtykke. Når forpligtelsen fremsættes af den kompetente myndighed som et valg mellem to eller flere angivne boliger, har den ansatte ikke frihed til ensidigt at tilknytte de betingelser eller ændringer, som han ønsker, til de valgmuligheder, der er til rådighed.

(jf. præmis 40)