Language of document :

Sag anlagt den 15. november 2010 - Di Tullio mod Kommissionen

(Sag F-119/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Roberto Di Tullio (Rovigo, Italien) (ved advokaterne E. Boigelot og S. Woog)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den af OLAF's tjenestegrene trufne afgørelse om at nægte sagsøgeren orlov til aftjening af national tjeneste i henhold til artikel 18 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.

Sagsøgerens påstande

Annullation af den af OLAF's tjenestegrene trufne afgørelse af 21. april 2010 om at nægte sagsøgeren orlov til aftjening af national tjeneste til trods for genindkaldelsen fra Guardia di Finanza af 24. februar 2010.

Annullation af Kommissionens afgørelse af 10. september 2010 om afslag på sagsøgerens klage delvist med en anden begrundelse end den, der er anført i den anfægtede afgørelse af 27. april 2010.

Som følge heraf placeres sagsøgeren i den tjenesteretlige stilling orlov til aftjening af national tjeneste fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2012.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________