Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 5. juli 2007 - Bertolete m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-26/06) 1

(Personalesag - kontraktansatte - indplacering og aflønning - Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles (OIB) - ansatte i vuggestuer og børnehaver - tidligere arbejdstagere efter belgisk ret - ændret ansættelsesordning - ligebehandling)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Marli Bertolete (Woluwé-Saint-Lambert) m.fl. (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D Martin og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afslag på sagsøgernes klage over de afgørelser, hvorved deres indplacering og aflønning som kontraktansatte blev fastsat.

Konklusion

De afgørelser, hvorved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber fastsatte sagsøgernes aflønning i henhold til de kontrakter om ansættelse som kontraktansatte, der var indgået i april 2005, annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgernes omkostninger.

Sagsøgerne bærer halvdelen af deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 108 af 6.5.2006, s. 34.