Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeidsrechtbank Antwerpen (Nederlandene) den 19. juni 2018 – Jamina Hakelbracht, Tine Vandenbon og Instituut voor de Gelijkheid van Vrouwen en Mannen mod WTG Retail BVBA
(Sag C-404/18)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidsrechtbank Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Jamina Hakelbracht, Tine Vandenbon og Instituut voor de Gelijkheid van Vrouwen en Mannen
Sagsøgt: WTG Retail BVBA
Præjudicielt spørgsmål
Skal EU-retten, navnlig artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF 1 af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, fortolkes således, at den er til hinder for en national ordning om beskyttelse af vidner mod viktimisering, som kun giver beskyttelse til personer, som i forbindelse med undersøgelsen af en klage i et underskrevet og dateret dokument bringer de faktiske omstændigheder, som de selv har set eller hørt, og som vedrører den situation, der er genstand for klagen, til kundskab for den person, til hvem klagen er indgivet, eller personer, som optræder som vidne for en ret?
____________
1 EUT 2006, L 204, s. 23.