Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie (Polen) den 12. maj 2020 – G.W. og E.S mod A. Towarzystwo Ubezpieczeń Życie S.A.
(Sag C-213/20)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: G.W. og E.S
Sagsøgt: A. Towarzystwo Ubezpieczeń Życie S.A.
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 36, stk. 1, jf. punkt a.12 i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF 1 af 5. november 2002 om livsforsikring fortolkes således, at forpligtelsen til at meddele de deri nævnte oplysninger ligeledes omfatter meddelelse til den forsikrede, når denne ikke samtidigt er forsikringstageren, og hvor den pågældende som forbruger slutter sig til en gruppelivforsikringsaftale tilknyttet en kapitalforsikringsfond, hvilken aftale er indgået mellem forsikringsgiveren og forsikringstageren, i egenskab af faktisk investor på en sådan måde, at det er denne forbruger, der betaler forsikringspræmierne?
Såfremt det første spørgsmål besvare bekræftende, skal artikel 36, stk. 1, sammenholdt med punkt a.11 og a.12 i bilag III til direktiv 2002/83/EF, da fortolkes således, at – inden for rammerne af et sådant retsforhold som omhandlet i det første spørgsmål – skal forpligtelsen til at meddele oplysninger om arten af de kapitalaktiver, der er knyttet til kapitalforsikringsfonden, også indebære, at den forsikrede på en udtømmende og forståelig måde skal oplyses om alle risici, herunder om deres art og omfang, der er forbundet med investering i kapitalfondens aktiver (såsom strukturerede obligationer eller derivater), eller er det tilstrækkeligt i henhold til den nævnte bestemmelse kun at give den forsikrede forbruger grundlæggende oplysninger om de væsentligste risici, der er forbundet med foretage sådanne investeringer?
Skal artikel 36, stk. 1, sammenholdt med punkt a.11 og a.12 i bilag III til direktiv 2002/83/EF fortolkes således, at der – inden for rammerne af et sådant retsforhold som omhandlet i det første spørgsmål – gælder en forpligtelse til at oplyse forbrugeren, som i egenskab af forsikret har indgået en livsforsikringsaftale, om alle investeringsrisici og dermed forbundne forhold, hvorom udstederen af aktiverne (strukturerede obligationer eller derivater), der udgør kapitalforsikringsfonden, har oplyst forsikringsgiveren?
I tilfælde af, at de foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 36, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF da fortolkes således, at forbrugeren, der i egenskab af forsikret indgår en gruppelivforsikringsaftale med en kapitalforsikringsfond, skal oplyses om arten af kapitalaktiver og de risici, der er forbundet med at investere i disse aktiver forud for indgåelsen af aftalen som led i en særskilt procedure, og dermed om denne bestemmelse er i strid med en national bestemmelse [som] artikel 13, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed af 22. maj 2003, hvoraf fremgår, at det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger kun medtages i forsikringsaftalen ved dens indgåelse, og tidspunktet for modtagelse af disse oplysninger ikke kan anses for klart og udtrykket at være adskilt i forhold til tidspunktet, hvor aftalen indgås?
Såfremt det første til det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 36, stk. 1, sammenholdt med punkt a.11 og a.12 i bilag III til direktiv 2002/83/EF da fortolkes således, at en korrekte opfyldelse af den deri anførte informationsforpligtelse skal betragtes som et væsentligt element i en gruppelivforsikringsaftale med en kapitalforsikringsfond, og kan en konstatering af, at denne forpligtelse ikke er korrekt opfyldt medføre, at forbrugeren/den forsikrede opnår – på grund af, at aftalen eller erklæringen om at indgå aftale eventuelt anses for at være ugyldig eller uvirksom – ret til at kræve tilbagebetaling af alle de forsikringspræmier, der er betalt af forbrugeren?
____________
1 EFT 2002, L 345, s. 1.