Language of document :

Sag anlagt den 1. august 2011 - ZZ mod Rådet

(Sag F-77/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet til opfyldelse af dommen i sag F-53/08, og hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning om at blive forfremmet til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2007, samt en påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt

Sagsøgerens påstande

Den afgørelse, der den 1. oktober 2010 blev truffet af generaldirektøren for Generaldirektoratet Personale og Administration ved Rådet for Den Europæiske Union til opfyldelse af dom af 5. maj 2010 i sag F-53/08, og hvorved sagsøgeren fik afslag på sin anmodning om at blive forfremmet til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2007, annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den lidte ikke-økonomiske og økonomiske skade.

Rådet tilpligtes at betale renter og morarenter på 6,75% for den lidte ikke-økonomiske og økonomiske skade.

Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________