Language of document : ECLI:EU:F:2008:26

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

6. marts 2008

Sag F-46/06

Carina Skareby

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2004 – formål – begrundelsespligt – åbenbart urigtigt skøn«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Carina Skareby i det væsentlige har nedlagt påstand om dels annullation af hendes karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2004, dels om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det faglige, økonomiske og ikke-økonomiske tab, som hun angiveligt har lidt.

Udfald: Kommissionen frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – udfærdigelse – meddelelse af udkast til karriereudviklingsrapport

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – forpligtelse til at fastsætte mål – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – udfærdigelse – forsinkelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsgrunde

5.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – nødvendig overensstemmelse mellem de analytiske vurderinger og de generelle bemærkninger

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

6.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – legalitetskontrol – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

7.      Tjenestemænd – klage – søgsmålsgrunde

1.      Det fremgår af artikel 3, stk. 1, sjette afsnit, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende dens delegationstjeneste, at udviklingsrapporten, når den er fuldført af den anden bedømmer og medbedømmeren, skal meddeles den ansatte. Det bestemmes ikke i disse gennemførelsesbestemmelser, at den pågældende skal have tilsendt et udkast til karriereudviklingsrapport på et tidligere stadium af proceduren.

En tjenestemand kan følgelig ikke støtte ret på en sammenligning mellem udkastet til karriereudviklingsrapport og karriereudviklingsrapporten for den pågældende referenceperiode med henblik på at få sidstnævnte annulleret med den begrundelse, at der er forskel på bedømmelserne i de to dokumenter, når meddelelsen af udkastet til karriereudviklingsrapport ikke er et led i selve proceduren for udarbejdelse af den omhandlede karriereudviklingsrapport. Bedømmerne er således ikke forpligtede til i karriereudviklingsrapporten at angive grundene til, at bedømmelserne heri er ændret i forhold til udkastet til karriereudviklingsrapport.

(jf. præmis 54 og 58)

2.      Det følger af artikel 8, stk. 5, fjerde afsnit, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, at administrationen er forpligtet til at fastsætte mål og bedømmelseskriterier for den ansatte. Ifølge denne bestemmelse skal den officielle samtale, der afholdes mellem bedømmeren og den ansatte ved indledningen af hver bedømmelsesrunde, ikke blot omfatte en bedømmelse af den ansattes arbejdsindsats i referenceperioden, der løber fra den 1. januar til den 31. december i det år, der går forud for det år, hvor bedømmelsen foretages, men ligeledes mål for det år, der følger efter referenceperioden. Disse mål udgør grundlaget for bedømmelsen af den tjenstlige indsats.

(jf. præmis 64)

Henvisning til:

Personaleretten, 13.december 2007, sag F-42/06, Sundholm mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 31.

3.      En karriereudviklingsrapport kan ikke – medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder – annulleres blot med henvisning til, at den er blevet udfærdiget med forsinkelse. Selv om en forsinkelse i udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport kan give den pågældende tjenestemand ret til erstatning, kan en sådan forsinkelse ikke påvirke gyldigheden af bedømmelsesrapporten og derfor ikke danne grundlag for en annullation heraf.

(jf. præmis 75)

Henvisning til:

Retten, 7. maj 2003, sag T-278/01, Den Hamer mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 139, og II, s. 665, præmis 32; 13. december 2005, forenede sager T-155/03, T-157/03 og T-331/03, Cwik mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 411, og II, s. 1865, præmis 96; 7. marts 2007, sag T-110/04, Sequeira Wandschneider mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39.

4.      Det er af underordnet betydning, at sagsøgeren først på et fremskredent stadium under sagen gør gældende, at en retsakt vedtaget af en institution er utilstrækkeligt begrundet, eller ikke begrundet overhovedet, da Fællesskabets retsinstanser ikke blot kan, men under alle omstændigheder skal tage spørgsmålet under påkendelse af egen drift, da der er tale om ufravigelige procesforudsætninger. Ingen sagsøger kan afskæres fra at fremsætte dette anbringende udelukkende med den begrundelse, at han ikke har fremsat det på et tidligere tidspunkt.

(jf. præmis 96)

Henvisning til:

Domstolen, 20. februar 1997, sag C-166/95 P, Kommissionen mod Daffix, Sml. I, s. 983, præmis 24.

Retten, 21. maj 1996, sag T-153/95, Kaps mod Domstolen, Sml. Pers. I-A, s. 33, og II, s. 663, præmis 75; 3. oktober 2006, sag T-171/05, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. II-A-2, s. 999, præmis 31 og 32.

5.      Karriereudviklingsrapporten er ikke åbenbart usammenhængende, såfremt visse af rapportens rubrikker indeholder en positiv bedømmelse, der modsiges af en kritisk bemærkning. Det er nemlig ikke åbenbart usammenhængende generelt at anerkende kvaliteten af tjenestemandens arbejde samtidig med, at visse af vedkommendes svagheder eller vanskeligheder fremhæves.

(jf. præmis 103)

Henvisning til:

Retten, 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 155, og II-A-2, s. 735, præmis 94.

6.      Det tilkommer ikke Personaleretten at sætte sin vurdering i stedet for den vurdering, som er foretaget af de personer, der har til opgave at vurdere den bedømte persons arbejde. Fællesskabets institutioner har nemlig et vidt skøn ved bedømmelsen af det af tjenestemændene udførte arbejde. De vurderinger, der foretages vedrørende tjenestemændene i karriereudviklingsrapporterne, er undtaget fra Rettens legalitetskontrol, idet denne kontrol kun omfatter en prøvelse af, om der foreligger eventuelle formelle fejl, åbenbare faktiske fejl, som indvirker på administrationens vurderinger, eller eventuelt magtfordrejning.

(jf. præmis 119)

Henvisning til:

Domstolen, 1. juni 1983, forenede sager 36/81, 37/81 og 218/81, Seton mod Kommissionen, Sml. s. 1789, præmis 23.

Retten, 10. december 1992, sag T-33/91, Williams mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2499, præmis 43; 4. maj 2005, sag T-144/03, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 465, præmis 70.

7.      Procedureforvanskning er blot en form for magtfordrejning, og der er kun tale om magtfordrejning, såfremt det på grundlag af objektive, relevante og samstemmende indicier må antages, at afgørelsen er truffet for at forfølge andre formål end dem, der er angivet i de relevante vedtægtsbestemmelser.

Herved er det ikke tilstrækkeligt, at den pågældende påberåber sig visse faktiske omstændigheder til støtte for sine påstande. Det er desuden nødvendigt at fremlægge tilstrækkeligt præcise, objektive og samstemmende indicier til støtte for deres rigtighed eller i det mindste sandsynlighed. I modsat fald kan den materielle rigtighed af en af parternes påstande ikke drages i tvivl.

(jf. præmis 156 og 157)

Henvisning til:

Retten, 5. juli 2000, sag T-111/99, Samper mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 135, og II, s. 611, præmis 64; 19. september 2001, sag T-152/00, E mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s 179, og II, s. 813, præmis 69.