Language of document :

Sag anlagt den 16. november 2014 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-131/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat A. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at forhøje lønnen for sagsøgeren, som er kontraktansat, som følge af forøgelsen af arbejdstiden til 40 timer om ugen, som er en konsekvens af ikrafttrædelsen af den nye vedtægt den 1. januar 2014.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerens lønseddel for januar måned 2014 annulleres, for så vidt som den afspejler og bekræfter en løndiskriminering mellem sagsøgeren og en kollega, som arbejder i den samme sektor som sagsøgeren og har mindre ansvar end sagsøgeren, men som modtager en højere bruttoløn end sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.