PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

9. juli 2009

Sag F-91/07

Javier Torijano Montero

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – meddelelse om ledig stilling – akt, der indeholder et klagepunkt – formaliteten – krævede kvalifikationer – lønklasse – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – tjenestens interesse – ligebehandling«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Javier Torijano Montero har nedlagt påstand om annullation af meddelelse om ledig stilling 197/06, som blev offentliggjort med henblik på besættelse af en stilling som administrator (AD 11-8) i sektoren »ydre sikkerhed« i direktoratet »Sikkerhedsafdelingen« i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Udfald: Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – meddelelse om ledig stilling – betingelser, som udelukker tjenestemænd, der har ret til forflyttelse eller forfremmelse – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29, 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – personalets placering – erhvervet ret til at beholde den stilling, tjenestemanden er ansat i – foreligger ikke

3.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – personalets placering – meddelelse om ledig stilling – betingelser, som har til virkning at udelukke ansøgning fra en tjenestemand, som har udført de funktioner, der svarer til stillingen i meddelelsen om ledig stilling – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke

4.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – afgørelse af en ledig stillings niveau – kriterier

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7, stk. 1)

5.      Tjenestemænd – tjenestegrenenes organisation – afgørelse af en ledig stillings niveau – administrationens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 7)

1.      For så vidt som de betingelser vedrørende adgang til en stilling, som er fastsat i en meddelelse om ledig stilling, har til virkning at udelukke ansøgninger fra tjenestemænd, der har ret til forflyttelse eller forfremmelse, er denne meddelelse om ledig stilling en bebyrdende retsakt for disse tjenestemænd. Denne konklusion berøres ikke af den blotte omstændighed, at en ansøger ikke har den i nævnte meddelelse krævede lønklasse. Hvis kun de ansøgere, som har den lønklasse, der kræves i meddelelsen om ledig stilling, kunne anfægte lovligheden af denne, ville dette nemlig være ensbetydende med at fratage alle de tjenestemænd, som har en lønklasse, der er forskellig fra den, der kræves i meddelelsen om ledig stilling, muligheden for at anfægte lovligheden af de betingelser, som opstilles heri. Herved ville effektiviteten af kontrollen med lovligheden af en meddelelse om ledig stilling være stærkt begrænset, eftersom retten til domstolsprøvelse ville være forbeholdt de tjenestemænd, som opfylder betingelsen om den lønklasse, der minimalt kræves for at bestride den ledige stilling. Disse tjenestemænd ville imidlertid ingen interesse have i at anfægte en sådan meddelelse om ledig stilling, medmindre en anden i meddelelsen om ledig stilling fastsat betingelse havde til virkning at udelukke deres ansøgning.

(jf. præmis 27, 30 og 31)

Henvisning til:

Domstolen: 19. juni 1975, sag 79/74, Küster mod Parlamentet, Sml. s. 725, præmis 5 og 6; 11. maj 1978, sag 25/77, De Roubaix mod Kommissionen, Sml. s. 1081, præmis 7 og 8.

Personaleretten: 18. maj 2006, sag F-13/05, Corvoisier m.fl. mod ECB, Sml. Pers. I-A-1, s. 19, og II-A-1, s. 65, præmis 42.

2.      En tjenestemand har ikke en velerhvervet ret til at bevare den stilling, han er ansat i. En sådan fastansættelse i stillingen ville på uacceptabel vis indskrænke den frihed, som institutionerne råder over ved organisationen af deres tjenestegrene og ved tilpasningen af disse til de skiftende behov.

(jf. præmis 74)

Henvisning til:

Retten: 28. januar 2003, sag T-138/01, F mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 25, og II, s. 137, præmis 43.

3.      Medmindre der foreligger præcise, ubetingede og samstemmende løfter fra administrationen til en tjenestemand, hvorefter denne vil kunne indgive sin ansøgning til en stilling og komme i betragtning til nævnte stilling, kan en meddelelse om ledig stilling, som fastsætter betingelser, der har til virkning at udelukke denne tjenestemands ansøgning, ikke anses for at tilsidesætte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning alene med den begrundelse, at denne tjenestemand har udført funktioner, som svarer til den stilling, der er omfattet af meddelelsen om ledig stilling.

(jf. præmis 74)

4.      Begrebet tjenestens interesse henviser i almindelighed til, at institutionen fungerer korrekt, og nærmere bestemt til de specifikke krav i forbindelse med den ledige stilling. Selv om institutionen råder over et vidt skøn hvad angår organisationen af dens tjenestegrene og normering af stillingerne, er det imidlertid betydningen af de opgaver og det ansvar, der følger med en bestemt stilling, som er det væsentligste kriterium ved afgørelsen af niveauet for en ledig stilling. Det følger af dette princip, at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at fastsætte niveauet for en ledig stilling i forhold til vigtigheden af denne stilling, uafhængigt af kvalifikationerne hos den eller de eventuelle ansøgere, som fremkommer efter offentliggørelsen af meddelelsen om ledig stilling.

(jf. præmis 77)

Henvisning til:

Domstolen: 28. oktober 1980, sag 2/80, Dautzenberg mod Domstolen, Sml. s. 3107, præmis 9.

Retten: 9. februar 1994, sag T-3/92, Latham mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 23, og II, s. 83, præmis 45; 19. februar 1998, sag T-3/97, Campogrande mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 89, og II, s. 215, præmis 41.

5.      Afgørelsen, hvorved en institution fastsætter niveauet for en stilling, indebærer ikke, at institutionen frasiger sig muligheden for efterfølgende at ændre denne stillings indplacering under hensyntagen til en ny opfattelse. Den blotte omstændighed, at der foreligger en tidligere vurdering, der er anderledes, kan ikke udgøre et bevis for en overskridelse af grænserne for eller en åbenbart urigtig anvendelse af det vide skøn, som institutionen råder over ved fastsættelsen af niveauet for den ledige stilling.

(jf. præmis 80 og 86)

Henvisning til:

Domstolen: 4. februar 1987, sag 324/85, Bouteiller mod Kommissionen, Sml. s. 529, præmis 6; 12. februar 1987, sag 233/85, Bonino mod Kommissionen, Sml. s. 739, præmis 5.

Retten: 16. december 1999, sag T-143/98, Cendrowicz mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 273, og II, s. 1341, præmis 23 og 28.