Language of document :

Personalerettens dom (enedommer) af 17. december 2015 – T mod Kommissionen

(Sag F-134/14) 1

(Personalesag – social sikring – erhvervssygdom – vedtægtens artikel 73 – ansøgning om anerkendelse af en sygdom som en erhvervssygdom – årsagsforbindelse – påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, som den pågældende har lidt som følge af institutionens forsinkede anerkendelse af sygdommen som en erhvervssygdom – forpligtelse til at træffe afgørelse inden en rimelig frist – ikke-økonomisk tab)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: T (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Tymen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og C. Ehrbar, som befuldmægtigede, og derefter ved C. Ehrbar, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at udelukke, at der foreligger et tab som følge af Kommissionens forsinkede fastsættelse af sagsøgerens sygdom som en erhvervssygdom og om kun at tildele denne en godtgørelse på 2 000 EUR som kompensation for usikkerheden hvad angår anerkendelsen af hendes sygdom som en erhvervssygdom, samt en påstand om erstatning for det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.

Konklusion

Europa-Kommissionen betaler T 5 000 EUR.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af T afholdte omkostninger.

____________

1 EUT C 34 af 2.2.2015, s. 53.