Sag T-399/11

Banco Santander, SA

og

Santusa Holding, SL

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelse af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet – beslutning, der kvalificerer denne ordning som statsstøtte, og som erklærer denne støtte uforenelig med det indre marked og anordner tilbagesøgning heraf – begrebet statsstøtte – selektiv karakter – identifikation af en kategori af virksomheder, som er begunstiget af foranstaltningen – foreligger ikke – tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Udvidede Afdeling) af 7. november 2014

1.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – skattelettelsesforanstaltning – bedømmelseskriterier

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

2.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – undtagelse fra den almindelige beskatningsordning – sondring mellem virksomheder, der befinder sig i en retlig og faktisk sammenlignelig situation – omfanget af bevisbyrden

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

3.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – bedømmelse basseret på den selektive karakter af den retlige ordning, der er indført uden at tage foranstaltningens virkninger i betragtning – udelukket

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.      Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – undtagelse fra den almindelige beskatningsordning – bedømmelse ved sammenligning med andre virksomheder fra samme medlemsstat og ikke med virksomheder fra andre medlemsstater

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsbeslutning, som fastslår, at en støtteordning er uforenelig med fællesmarkedet – søgsmål anlagt af en virksomhed, der har modtaget en individuel støtte ydet i henhold til denne ordning, og som skal tilbagesøges – formaliteten – betydning af, at der ikke er nedlagt påstand om annullation af det retlige grundlag for beslutningen – foreligger ikke

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 37)

2.      Kriteriet om, at en foranstaltning skal være selektiv, gør det muligt at sondre mellem statsstøtte og generelle skattepolitiske eller økonomisk-politiske foranstaltninger, som anvendes af medlemsstaterne. For at betingelsen om selektivitet er opfyldt, skal der således i alle tilfælde være identificeret en kategori af virksomheder, der er de eneste begunstigede af den omhandlede foranstaltning.

Artikel 107, stk. 1, TEUF kræver i denne henseende en stillingtagen til, om en national foranstaltning som led i en bestemt retlig ordning kan begunstige visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomheder, der under hensyntagen til formålet med den nævnte ordning befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation. Når den omhandlede foranstaltning, selv om den måtte udgøre en afvigelse fra den almindelige eller »normale« skatteordning, er potentielt tilgængelig for alle virksomheder, skal der imidlertid ikke foretages en sammenligning under hensyntagen til det formål, der forfølges med den almindelige eller »normale« ordning, af den juridiske og faktiske situation for de virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen, med situationen for de virksomheder, der ikke er omfattet af nævnte foranstaltning. Det følger heraf, at selektiviteten i et sådant tilfælde ikke kan følge af den konstatering alene, at der er indført en afvigelse fra den almindelige eller normale skatteordning.

Det påhviler desuden Kommissionen at påvise, at en foranstaltning har indført differentieringer mellem virksomheder, der befinder sig i en tilsvarende faktisk og retlig situation i forhold til det formål, der forfølges.

(jf. præmis 38 og 47-50)

3.      Den omstændighed, at en skatteforanstaltning er selektiv, eftersom den udelukkende begunstiger bestemte kategorier af virksomheder, som gennemfører visse investeringer i udlandet, kan imidlertid ikke godtgøre, at denne foranstaltning har selektiv karakter. Artikel [107, stk. 1, TEUF] sondrer således mellem statslige interventioner på grundlag af deres virkninger. Det er dermed på grundlag af den omhandlede foranstaltnings virkninger, at det skal bedømmes, om denne foranstaltning udgør statsstøtte, fordi den er selektiv. Antages det i denne henseende, at en skatteforanstaltning er selektiv, uden at dens virkninger undersøges, ville dette føre til, at der blev fastslået en selektivitet for alle skatteforanstaltninger, som det kræver opfyldelse af visse betingelser at blive omfattet af, selv om de omfattede virksomheder ikke deler nogen særlige egenskaber, der gør det muligt at udskille dem fra andre virksomheder, ud over den omstændighed, at de kan opfylde de betingelser, der skal være opfyldt for at blive omfattet af foranstaltningen.

(jf. præmis 67-69 og 72)

4.      Betingelsen vedrørende selektivitet, der ligeledes er indeholdt i artikel 107, stk. 1, TEUF, kan således alene bedømmes i forhold til én medlemsstat, og den fører alene til en analyse af forskelsbehandlingen mellem denne ene medlemsstats virksomheder eller produktioner.

Den omstændighed, at en foranstaltning begunstiger virksomheder, der er skattepligtige i en medlemsstat, i forhold til virksomheder, der er skattepligtige i de øvrige medlemsstater, bl.a. fordi den fremmer muligheden for virksomheder, som har hjemsted i en medlemsstat, for at erhverve kapitalandele i virksomheder, der har hjemsted i udlandet, er dermed uden betydning for analysen af selektivitetskriteriet.

(jf. præmis 75 og 76)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 90-92)