Language of document : ECLI:EU:T:2004:372

Sag T-201/04 R

Microsoft Corp.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Foreløbige forholdsregler – artikel 82 EF«

Sammendrag af kendelse

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulative betingelser – afvejning af samtlige interesser i sagen – Fællesskabets retsinstansers skøn i sager om foreløbige forholdsregler

(Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – kendelser om foreløbige forholdsregler – begrundelsespligt – grænser

(Rettens procesreglement, art. 107, stk. 1)

3.      Særlige rettergangsformer – formkrav – fremsættelse af begæringer – angivelse af de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder i selve begæringen om foreløbige forholdsregler og i de som bilag vedlagte dokumenter – generel henvisning til et vedlagt dokument, som indeholder de nærmere enkeltheder i argumentationen – afvisning

(Praktiske anvisninger til parterne, afsnit VII, punkt 1 og 2)

4.      Særlige rettergangsformer – dokumenter af tidligere dato end datoen for indlevering af begæringen fremlagt under sagens behandling for at besvare en anden parts argumenter – tilladt

5.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – bevisbyrde

6.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – pålæg til en virksomhed om at udstede licenser til udnyttelse af virksomhedens intellektuelle ejendomsrettigheder – vurdering fra sag til sag

7.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – alvorligt og uopretteligt tab – pålæg til en virksomhed om at fremlægge hemmelige oplysninger – ingen alvorlig skade i sig selv – bevisbyrden påhviler den nævnte virksomhed

8.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – økonomisk skade

9.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – pålæg til en virksomhed med en dominerende stilling om at ændre sin forretningspolitik – utilstrækkeligt til at medføre et sådant tab

(Art. 82 EF)

10.    Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – uigenkaldelig ændring af markedsvilkårene – omfattet

11.    Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – begæringen ikke taget til følge – mulighed for at fremsætte en ny begæring – betingelse – nye faktiske omstændigheder

(Rettens procesreglement, art. 109)

12.    Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab – økonomisk skade

13.    Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – uopsættelighed – alvorligt og uopretteligt tab for den begærende part

14.    Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelsen – betingelser – alvorligt og uopretteligt tab – indgreb i intellektuelle ejendomsrettigheder – konkret vurdering

1.      Ifølge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at en begæring om udsættelse af gennemførelsen ikke kan tages til følge, når en af dem ikke er opfyldt. Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning. I forbindelse med denne samlede vurdering råder Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler over et vidt skøn ved afgørelsen af, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves. Dette skøn skal udøves under hensyn til den konkrete sags særegenheder.

(jf. præmis 71 og 72)

2.      Det kan ikke kræves, at Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler udtrykkeligt besvarer samtlige faktiske eller retlige momenter, som er blevet diskuteret under sagen. Det er navnlig tilstrækkeligt, at de af Retten anførte præmisser i en sag om foreløbige forholdsregler under hensyn til sagens omstændigheder gyldigt begrunder kendelsen og gør det muligt for Domstolen at udøve sin domstolskontrol.

(jf. præmis 73)

3.      Ifølge afsnit VII, punkt 1, i Praktiske anvisninger til parterne, som er fastsat af Retten, skal en begæring om foreløbige forholdsregler være umiddelbart forståelig, således at det ikke er nødvendigt at sammenholde den med stævningen i hovedsagen. Heraf følger, at berettigelsen af en sådan begæring kun kan vurderes i relation til de faktiske og retlige omstændigheder, der fremgår af begæringen selv og af de bilag, som er vedføjet den med henblik på at belyse denne. Selv om det ikke kan udledes heraf, at enhver påstand, der bygger på et dokument, som ikke er bilagt begæringen om foreløbige forholdsregler, nødvendigvis skal udelukkes fra forhandlingerne, kan en sådan påstand dog ikke anses for bevist, hvis den anfægtes af modparten i sagen eller af en part, som intervenerer til støtte for denne. Om end begæringen på konkrete punkter kan underbygges og suppleres med henvisninger til nærmere angivne dele af dokumenter, der er vedlagt som bilag, kan en generel henvisning til andre processkrifter – selv om sådanne processkrifter måtte være vedlagt som bilag til begæringen om foreløbige forholdsregler – ikke afhjælpe, at de væsentlige omstændigheder ikke er medtaget i begæringen. I den forbindelse kan afsnit VII, punkt 2, i Praktiske anvisninger til parterne – hvorefter de faktiske og retlige grunde, som søgsmålet i hovedsagen støttes på, og som fører til, at dette umiddelbart forekommer velbegrundet, skal angives meget kortfattet og præcist – ikke uden at omgå denne regel fortolkes således, at der kan henvises generelt til et bilagt dokument, som indeholder de nærmere enkeltheder i argumentationen.

(jf. præmis 86-88 og 97)

4.      Under en sag om foreløbige forholdsregler kan en part ikke kritiseres for først at have fremlagt visse dokumenter under sagens behandling, eftersom parten hermed understøttede sine bemærkninger som svar på de argumenter, der var fremført af modparten eller af intervenienterne i deres interventionsindlæg, og det er i den forbindelse uden betydning, at det bilagte dokument bærer en tidligere dato end datoen for indlevering af begæringen om foreløbige forholdsregler, eller at det er identisk eller sammenligneligt med et dokument, som er bilagt stævningen i hovedsagen.

(jf. præmis 93)

5.      Spørgsmålet om, hvorvidt uopsættelighedsbetingelsen i forbindelse med en begæring om foreløbige forholdsregler er opfyldt, skal vurderes på baggrund af nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. Denne part skal dokumentere ikke at kunne afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade. Det skal være sikkert, at den påståede skade indtræder, eller i det mindste godtgjort med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, idet den begærende part fortsat skal føre bevis for de faktiske omstændigheder, der skal begrunde, at der er udsigt til en sådan alvorlig og uoprettelig skade.

(jf. præmis 240, 241 og 427)

6.      En påstand om, at et indgreb i de enerettigheder, der tilkommer indehaveren af en intellektuel ejendomsret, i sig selv og uanset omstændighederne i det enkelte tilfælde udgør en alvorlig og uoprettelig skade, ville betyde, at betingelsen om, at det skal være uopsætteligt at udsætte gennemførelsen, altid er opfyldt, når en virksomhed ved en kommissionsbeslutning pålægges at give licenser til udnyttelse af sådanne rettigheder. I denne situation skal Fællesskabets retsinstanser i sager om foreløbige forholdsregler derfor undersøge, om den krænkelse af de nævnte intellektuelle ejendomsrettigheder, der vil foreligge, indtil der træffes afgørelse i hovedsagen, kan give anledning til alvorlig og uoprettelig skade, der går videre end det blotte indgreb i de enerettigheder, der tilkommer indehaveren af de rettigheder, det drejer sig om i det foreliggende tilfælde.

(jf. præmis 248, 250 og 251)

7.      Selv om det ikke kan bestrides, at kendskabet til en oplysning, der hidtil er blevet hemmeligholdt – enten fordi den er omfattet af en intellektuel ejendomsrettighed, eller fordi der er tale om en forretningshemmelighed – når det først er opnået, vil kunne bevares, og at en eventuel annullation af den kommissionsbeslutning, der giver pålæg om fremlæggelse af denne oplysning, således ikke vil gøre det muligt at slette denne oplysning af hukommelsen, samt at det vil være meget vanskeligt at fastsætte en erstatning, da værdien af overført viden ikke vil kunne fastslås i tal, påhviler det imidlertid den virksomhed, der begærer udsættelse af gennemførelsen af en sådan beslutning, at bevise, at virksomheden kan blive påført en uoprettelig skade som følge af tredjemands blotte kendskab til de oplysninger, som virksomheden fremlægger, i modsætning til skade som følge af, at kendskabet bliver udnyttet. I øvrigt indebærer fremlæggelsen af en hidtil hemmeligholdt oplysning ikke nødvendigvis en alvorlig skade.

(jf. præmis 253 og 254)

8.      Spørgsmålet om alvoren af den økonomiske skade, som en virksomhed henviser til for at begrunde uopsætteligheden af den udsættelse af gennemførelsen, som virksomheden begærer under en sag om foreløbige forholdsregler, skal vurderes i forhold til virksomhedens finansielle styrke.

(jf. præmis 257)

9.      Enhver beslutning, der træffes i medfør af artikel 82 EF, og som pålægger en dominerende virksomhed at bringe et misbrug til ophør, bevirker som udgangspunkt uundgåeligt en ændring af virksomhedens forretningspolitik. Pålægget til virksomheden om at ændre sin adfærd kan derfor ikke i sig selv anses for at udgøre en alvorlig og uoprettelig skade, medmindre det lægges til grund, at uopsættelighedsbetingelsen altid er opfyldt, når virksomheden i den beslutning, der begæres udsat, pålægges at ophøre med en adfærd, som er udtryk for misbrug. Når en sagsøger påberåber sig et indgreb i forretningsfriheden for at godtgøre, at det er uopsætteligt at bestemme, at den foreløbige forholdsregel, han har begæret, skal træffes, påhviler det sagsøgeren at føre bevis for, enten at gennemførelsen af den anfægtede retsakt vil tvinge ham til at ændre en række vigtige led i sin forretningspolitik, og at gennemførelsens virkninger, selv hvis der afsiges en dom, som giver ham medhold i hovedsagen, vil hindre ham i at genoptage sin oprindelige forretningspolitik, eller at virkningerne vil påføre ham en anden form for alvorlig og uoprettelig skade, idet det skal erindres, at den påståede skade i hvert enkelt tilfælde skal vurderes på baggrund af omstændighederne. I sager om foreløbige forholdsregler skal Fællesskabets retsinstanser således vurdere følgerne af indgrebene i virksomhedernes frihed til at fastlægge deres forretningspolitik i lyset af, hvilke virkninger gennemførelsen af retsakten vil få.

(jf. præmis 291-293 og 409)

10.    Det kan ikke udelukkes, at fremlæggelsen af oplysninger vedrørende interoperabiliteten for et produkt sammen med konkurrenternes produkter, som en virksomhed med en dominerende stilling har fået pålæg om i en kommissionsbeslutning, vil ændre markedsvilkårene på en sådan måde, at denne virksomhed ikke alene taber markedsandele, men at den derudover, i tilfælde af at den nævnte beslutning annulleres, ikke længere vil kunne genvinde de nævnte tabte markedsandele, og at sådant pålæg derfor vil kunne betragtes som et alvorligt og uopretteligt tab, således at den berørte part som en foreløbig forholdsregel kan begære udsættelse af gennemførelsen af den nævnte beslutning. Det påhviler imidlertid den berørte part at fremlægge de fornødne faktiske omstændigheder til støtte for partens argumentation, navnlig ved at påvise, at der vil være hindringer for, at denne generobrer en betydelig del af de markedsandele, den måtte have tabt som følge af den afhjælpende foranstaltning.

(jf. præmis 319)

11.    Det følger af artikel 109 i Rettens procesreglement, at en part, der har fremsat en begæring om en foreløbig forholdsregel, ikke er afskåret fra at fremsætte en ny begæring støttet på nye faktiske omstændigheder, hvis begæringen ikke tages til følge. I det foreliggende tilfælde kan det ikke udelukkes, at vedvarende uenighed om visse nærmere enkeltheder vedrørende gennemførelsen af den omtvistede beslutning, vil kunne anses for en »ny omstændighed«.

(jf. præmis 325)

12.    En skade, der for sagsøgeren i det væsentlige vil bestå i yderligere udviklingsomkostninger, og som derfor, medmindre andet påvises, udgør en økonomisk skade, udgør ikke, medmindre der foreligger ganske usædvanlige omstændigheder, en uoprettelig skade.

(jf. præmis 413 og 435)

13.    Uopsætteligheden af en begæring om foreløbige forholdsregler skal vurderes i forhold til nødvendigheden af, at der træffes en foreløbig afgørelse for at undgå, at den begærende part udsættes for et alvorligt og uopretteligt tab. For så vidt som et tab kan blive påført tredjemand, kan det følgelig ikke tages i betragtning som uopsættelighedsgrund, medmindre det påvises, at det nævnte tab også vil påføre den begærende part et tab.

(jf. præmis 416)

14.    Den blotte omstændighed, at der ved en kommissionsbeslutning i en vis udstrækning kan gøres indgreb i intellektuelle ejendomsrettigheder, er i mangel af forklaringer i anden retning ikke tilstrækkelig til, at det kan fastslås, at der foreligger en alvorlig og uoprettelig skade, i hvert fald uden at tage hensyn til de konkrete virkninger af krænkelsen.

(jf. præmis 473)