Appel iværksat den 3. december 2019 af M-Sansz Kereskedelmi, Termelő és Szolgáltató Kft. (M-Sansz Kft.) til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018 i sag T-709/17, M-Sansz mod Kommissionen
(Sag C-757/18 P)
Processprog: ungarsk
Parter
Appellant: M-Sansz Kereskedelmi, Termelő és Szolgáltató Kft. (M-Sansz Kft.) (ved ügyvéd L. Ravasz)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Kendelse afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 28. september 2018, M-Sansz mod Kommissionen, T-709/17, ophæves, og sagsøgtes formalitetsindsigelse afvises, og sagsøger gives medhold i sagen i første instans, og det fastslås, principalt, at der i Kommissionens afgørelse SA.29432 [CP 290/2009] og SA.45498 [FC/2016] ikke blev henvist til artikel 107, stk. 1, TEUF som grundlag for at konkludere, at statsstøtten var forenelig med det indre marked, og, subsidiært, at de anfægtede afgørelser ikke udgør retsakter, som er bindende for sagsøgeren med hensyn til den sag, der blev behandlet under nr. 23.P.25.843/2016 ved Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest, Ungarn), og at sagsøgeren derfor ikke er umiddelbart og individuelt berørt, idet sagsøgeren til støtte for sin påstand om erstatning har henvist til den omstændighed, at statsstøtten udgør en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og ikke af artikel 107, stk. 3, TEUF. Såfremt de anfægtede afgørelser modsætningsvis udgør retsakter for sagsøgeren i forbindelse med en sag, der er anlagt på grundlag af artikel 107, stk. 1, TEUF, har appellanten ligeledes nedlagt påstand om, at sagsøgeren gives medhold i første instans, idet det fastslås, at de anfægtede afgørelser er ugyldige, eftersom den støtte, der er tildelt af de ungarske myndigheder, udgør en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF (annullation).
Såfremt det fastslås, at der ikke kan tages stilling til sagens realitet, ophæves ovennævnte kendelse afsagt af Retten, og sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret i første instans.
Såfremt der træffes afgørelse i overensstemmelse med de påstande, som er nævnt i første afsnit, tilpligtes sagsøgte at bære sine egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Tilsidesættelse af artikel 263 TEUF samt de bestemmelser og den retspraksis, som er fremhævet, henset til følgende betragtninger:
De af det ungarske selskab, som er sagsøger, indgivne anmeldelser gav anledning til sagerne vedrørende afgørelse SA.29432 og SA.45498. I henhold til anmeldelserne var statsstøtten ulovlig, og der var tale om forskelsbehandling med hensyn til en række enheder, herunder sagsøgeren, idet både de virksomheder, som drog fordele, og dem, der blev udsat for forskelsbehandling, opererer på samme forretningsområde i Ungarn, har hjemsted i samme provins i Ungarn og beskæftiger handicappede arbejdstagere. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at det beløb, som den ulovlige statsstøtte udgør, er alt for højt og ulovligt som følge af sin størrelse. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen i de nævnte sager ikke traf afgørelser, og at den under alle omstændigheder ikke traf afgørelser med retsvirkninger for sagsøgeren. I den i stævningen nævnte ungarske sag [sag nr. 23.P.25.843/2016, som blev behandlet ved Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest)], nedlagde sagsøgeren påstand om erstatning for det tab, selskabet havde lidt som følge af den ulovlige statsstøtte, hvorfor udfaldet af nærværende sag utvivlsomt vil få betydning for den afgørelse, der skal træffes i den nationale sag. I de nævnte afgørelser blev statsstøtten erklæret uforenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, og afgørelserne kan ikke anses for at være retsakter, der tilsigter at have retsvirkninger for sagsøgeren, hvorfor sagsøgeren ikke er umiddelbart og individuelt berørt, idet denne baserede sin påstand om erstatning på den omstændighed, at statsstøtten udgør en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og ikke en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, TEUF.
Sagsøgeren har anført, at det kriterie, som blev fastsat i dom af 15. juli 1963, Plaumann mod Kommissionen (25/62, EU:C:1963:17), er opfyldt. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet har påvist, at det er en »interesseret part« som omhandlet i artikel 263, fjerde afsnit, TEUF, artikel 108, stk. 2, TEUF og i artikel 1, litra h), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 1 , og at Domstolen i dom af 24. maj 2011, Kommissionen mod Kronoply og Kronotex (C-83/09 P, EU:C:2011:341), fastslog, at det, for at blive betragtet som en konkurrent, ikke er nødvendigt, at forretningsområdet er det samme.
Tilsidesættelse af de processuelle rettigheder (tilsidesættelse af de fremhævede bestemmelser) henset til følgende betragtninger:
Selv om den oversigt, der var vedlagt som bilag, og de øvrige forklaringer, som skulle påvise, at sagsøgeren var berørt, ikke var tilstrækkelige for Retten, burde denne endvidere have anvendt artikel 83, stk. 1-3, artikel 88, stk. 1, artikel 89, stk. 1, stk. 2, litra a)-c), stk. 3, litra a) og d), og stk. 4, og artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement og indhente oplysninger fra sagsøgeren eller stille krav til denne med hensyn hertil. Der skete en tilsidesættelse, fordi Retten ikke handlede ex officio. I Sargentini-rapporten, hvori den omhandlede periode også blev undersøgt, blev der endvidere rettet kritik mod Ungarn med hensyn til effektiviteten af retsstatens værdier, herunder retsstatens økonomiske plan (punkt 12, 13, 22 og 23).
____________
1 Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248, s. 9).