RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

30. maj 2013

Sag F-102/11

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – procesreglementets artikel 34, stk. 1 og 6 – stævning indgivet pr. telefax inden for procesfristen – underskrift, som fremgår af telefax, forskellig fra underskriften på originaleksemplaret af stævning, som blev fremsendt pr. post – sagen for sent anlagt – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående:      Søgsmål indgivet i henhold til artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelse af 22. december 2010, hvorved Europa-Kommissionen afslog Luigi Marcuccios ansøgning om dækning af dennes rejseudgifter for årene 2005-2010, indgivet i henhold til artikel 8 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«). Indgivelse pr. post af den originale stævning efter fremsendelsen pr. telefax den 10. oktober 2011 af et dokument, der blev præsenteret som en kopi af den originale stævning.

Udfald:      Sagen afvises som åbenbart ugrundet. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats underskrift – væsentlig forskrift, der håndhæves strengt – foreligger ikke – afvisning

(Statutten for Domstolen, art. 19, stk. 3, og art. 21, stk. 1, samt bilag I, art. 7, stk. 1; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1)

2.      Retslig procedure – stævning – formkrav – stævning indgivet pr. telefax inden for søgsmålsfristen – håndskreven underskrift, der er forskellig fra den, der fremgår af den originale stævning, der blev fremsendt pr. post – virkning – manglende hensyntagen til datoen for modtagelsen pr. telefax med henblik på vurdering af, om søgsmålsfristen er overholdt

(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 1; Personalerettens procesreglement, art. 34, stk. 1 og 6; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

1.      Det fremgår af artikel 19, stk. 3, og artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen, som finder anvendelse på rettergangsmåden ved Personaleretten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i bilag I til samme statut, at enhver sagsøger skal repræsenteres af en advokat, der er beskikket hertil, og at der alene gyldigt kan anlægges sag for Unionens retsinstanser ved en stævning, der er underskrevet af sidstnævnte. Der er ikke fastsat nogen fravigelse fra eller undtagelse til denne forpligtelse hverken i statutten for Domstolen eller i Personalerettens procesreglement.

Det er således af hensyn til den grundlæggende betydning af advokatens rolle som juridisk rådgiver i retssager for Personaleretten, at artikel 34, stk. 1, i Personalerettens procesreglement fastsætter, at det originale eksemplar af ethvert processkrift skal underskrives af partsrepræsentanten. Det er nemlig med underskriften, at denne påtager sig ansvaret for udførelsen og indholdet af stævningen og opfylder den væsentlige rolle som juridisk rådgiver, som statutten for Domstolen og Personalerettens procesreglement tildeler denne, hvorved sagsøgeren gennem denne advokats rådgivning får adgang til Personaleretten.

Endvidere sikrer kravet om en underskrift med henblik på retssikkerheden stævningens autenticitet og udelukker risikoen for, at denne i virkeligheden ikke er udarbejdet af en ophavsmand, der er bemyndiget hertil. Dette krav skal endvidere anses for at være en væsentlig formforskrift, der skal håndhæves strengt, og hvis manglende overholdelse medfører afvisning af sagen.

(jf. præmis 22-24)

Henvisning til:

Domstolen: 15. marts 1984, sag 131/83, Vaupel mod Domstolen, præmis 8; 5. december 1996, sag C-174/96 P, Lopes mod Domstolen, præmis 8

Retten i Første Instans: 23. maj 2007, sag T-223/06 P, Parlamentet mod Eistrup, præmis 50 og 51

2.      Når der inden for rammerne af en sag for EU-Personaleretten indgives et processkrift, pålægger bestemmelserne i artikel 34 i Personalerettens procesreglement, herunder denne bestemmelses stk. 1 og 6, partsrepræsentanten at underskrive originalen af det processkrift, der fremsendes pr. telefax, hvorefter originaleksemplaret inden ti dage skal indleveres til Personalerettens Justitskontor enten pr. post eller ved personlig indlevering. Sagt på en anden måde tillader ovennævnte artikel 34 ikke med henblik på indgivelse af originalen af ethvert processkrift inden for den fastsatte frist, at repræsentanten for den berørte part underskriver med to forskellige underskrifter, selv om de er autentiske, hvoraf den ene fremgår af det dokument, der er fremsendt pr. telefax til Personalerettens Justitskontor, og den anden fremgår af den original, der fremsendes pr. post eller indleveres personligt til Justitskontoret.

Såfremt det originaleksemplar af stævningen, der fysisk er indleveret til Justitskontoret senest ti dage efter, at genparten af dette dokument er fremsendt pr. telefax til Justitskontoret, ikke er påført den samme underskrift som den underskrift, der fremgår af det dokument, der er fremsendt pr. telefax, må det under disse omstændigheder fastslås, at Personalerettens Justitskontor har modtaget to forskellige processkrifter, der er påført to forskellige underskrifter, selv om begge underskrifter hidrører fra den samme person. Da det dokument, der er fremsendt pr. telefax, ikke opfylder de krav til retssikkerhed, der følger af procesreglementets artikel 34, kan der i forbindelse med vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt, ikke tages hensyn til den dato, hvor dokumentet blev fremsendt pr. telefax.

Endvidere er søgsmålsfristen fastsat i vedtægtens artikel 91, stk. 3, hvortil kan lægges den afstandsfrist, der er fastsat i artikel 45, stk. 1, i statutten for Domstolen. Personalerettens procesreglement kan ikke fravige disse bestemmelser. Det er derfor vigtigt, at originalen af stævningen fastlægges senest ved udløbet af disse frister. Ud fra det synspunkt er fremsendelsen pr. telefax ikke blot en fremsendelsesmåde, men gør det tillige muligt at bevise, at det originaleksemplar, som Personalerettens Justitskontor har modtaget efter fristens udløb, faktisk var blevet udfærdiget inden udløbet af de ovennævnte frister.

(jf. præmis 25-27)

Henvisning til:

Personaleretten: 21. februar 2013, sag F-113/11, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 22