Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) den 7. oktober 2019 – A mod B og C

(Sag C-738/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Sagsøgte: B og C

Præjudicielt spørgsmål

Hvorledes skal direktiv 93/13 1 , og nærmere bestemt det deri indeholdte princip om kumulative virkninger, fortolkes ved bedømmelsen af, om en godtgørelse, der pålægges en forbruger, der ikke opfylder sine forpligtelser (herefter »bødevilkåret«), er uforholdsmæssigt stor som omhandlet i punkt 1, litra e), i bilaget til dette direktiv, i et tilfælde hvor der er tale om bødevilkår, der er knyttet til misligholdelser af forskellig art, som efter deres art ikke behøver at foreligge samlet, hvilket de i det konkrete tilfælde heller ikke gør? Har det herved også betydning, at der i forbindelse med den misligholdelse, som der kræves bøde for, også kræves skadeserstatning i form af tilbagebetaling af uretmæssigt erhvervet fortjeneste?

____________

1     Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).