PERSONALERETTENS DOM
(Anden Afdeling)

29. januar 2009

Sag F-98/07

Nicole Petrilli

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner – formaliteten – akt, der indeholder et klagepunkt – artikel 3b og 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – kontraktens løbetid – artikel 3, stk. 1, i Kommissionens beslutning af 28. april 2004 vedrørende den maksimale periode for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene – lovlighed«

Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Nicole Petrilli har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 20. juli 2007 om at meddele afslag på hendes ansøgning om forlængelse af hendes kontrakt som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner og om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning.

Udfald: Kommissionens afgørelse af 20. juli 2007 om at meddele afslag på ansøgningen om forlængelse af sagsøgerens kontrakt som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner annulleres. Parterne fremsender inden for en frist på tre måneder at regne fra denne mellemdoms afsigelse enten beløbet på den efter aftale fastsatte økonomiske godtgørelse, som følger af ulovligheden af afgørelsen af 20. juli 2007, eller, i mangel af en aftale herom, deres påstande opgjort i tal vedrørende dette beløb til Retten. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner – kontraktens løbetid

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 88, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner – kontraktens løbetid

(Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 88, stk. 1)

1.      Artikel 88, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte giver ansættelsesmyndigheden adgang til at indgå og forlænge kontrakter for kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner i en begrænset periode, for så vidt som »den samlede ansættelsestid i en institution, heri medregnet en eventuel forlængelse af kontrakten, [ikke overstiger] tre år«. Udtrykket »den samlede ansættelsestid i en institution« kan kun vedrøre løbetiden af en kontrakt for en kontraktansat som omhandlet i artikel 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og ikke løbetiden af et hvilken som helst ansættelsesforhold inden for institutionen.

(jf. præmis 47 og 48)

2.      En institution kan ikke uden at tilsidesætte artikel 88, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte bl.a. ved vedtagelse af generelle gennemførelsesbestemmelser eller en intern beslutning med almindelig gyldighed indføre en almindelig begrænsning af den maksimale varighed, som gælder ved ansættelsen af kontraktansatte i henhold til artikel 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som fællesskabslovgiver selv har fastsat. Institutionerne har nemlig ikke beføjelse til at fravige en udtrykkelig regel i vedtægten eller i ansættelsesvilkårene ved en gennemførelsesbestemmelse, medmindre de er blevet tildelt en udtrykkelig kompetence hertil.

Det fremgår imidlertid af artikel 1, stk. 2, litra a), tredje led, i Kommissionens beslutning af 28. april 2004 vedrørende den maksimale varighed for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene, at denne beslutning og dermed den grænse på seks års tjeneste, som den indeholder i artikel 3, stk. 1, finder anvendelse på samtlige kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner med undtagelse af de konferencetolke, der er omhandlet i artikel 90 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Seksårsreglen kan ganske vist kun begrænse varigheden af en kontrakt for kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner til en periode på under tre år i en situation, hvor den pågældende tidligere har været ansat som midlertidigt ansat, hjælpeansat, vikaransat eller lignende. Artikel 3, stk. 1, i beslutningen af 28. april 2004 bevirker således ikke, at den maksimumsperiode på tre år, der er fastsat i artikel 88, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, konsekvent nedsættes.

Frekvensen af anvendelsen af en undtagelse, der er holdt i almindelige vendinger, fra den maksimalt mulige varighed af ansættelser af kontraktansatte til varetagelse af hjælpefunktioner som fastsat i artikel 88, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, kan således ikke være afgørende for spørgsmålet, om Kommissionen har kompetence til at fravige en udtrykkelig regel i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Artikel 3, stk. 1, i Kommissionens beslutning af 28. april 2004 begrænser således på retsstridig vis rækkevidden af bestemmelsen i artikel 88, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

(jf. præmis 54-59)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 1. december 1994, sag T-54/92, Schneider mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 281, og II, s. 887, præmis 19.

Personaleretten, 26. juni 2008, sag F-54/07, Joseph mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 69.