Personalerettens dom (Første Afdeling) af 25. september 2012 – Bermejo Garde mod EØSU
(Sag F-51/10) 1
(Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om ledig stilling – akt, der indeholder et klagepunkt – søgsmålsinteresse – sprogkrav – den myndighed, som har kompetence til at udfærdige en meddelelse om ledig stilling – kontoret for EØSU)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Moises Bermejo Garde (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (ved M. Lernhart, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Dels påstand om annullation af stillingsopslag EØSU nr. 43/09 med henblik på ansættelse af en direktør for Direktoratet for Generelle Anliggender samt af alle afgørelser truffet på grundlag af dette stillingsopslag. Dels påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale erstatning til sagsøgeren.
Konklusion
Stillingsopslag EØSU nr. 43/09, der blev offentliggjort med henblik på ansættelse af en direktør for Direktoratet for Generelle Anliggender i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, annulleres.
I øvrigt frifindes Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bærer sine egne omkostninger og betaler de af Moises Bermejo Garde afholdte omkostninger.
____________1 EUT C 246 af 11.9.2010, s. 42.