PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

22. november 2007

Sag F-110/06

José María Carpi Badía

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – prioritetspoint – ufuldstændig personlig aktmappe – udeladelse af prioritetspoint fra det elektroniske forfremmelsessystem, benævnt »sysper 2« – teknisk fejl – forfremmelsesudvalg A* – tildeling af færre point end foreslået af sagsøgerens overordnede«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved José María Carpi Badía har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at tildele sagsøgeren et antal prioritetspoint, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005 og af afgørelsen om ikke at forfremme ham i nævnte forfremmelsesår, samt af ansættelsesmyndighedens afslag af 6. juni 2006 på hans klage.

Udfald: Kommissionens afgørelse om at tildele sagsøgeren et antal prioritetspoint, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, annulleres. Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, der blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005, annulleres, for så vidt som den ikke indeholder sagsøgerens navn. Kommissionen betaler sagsøgerens omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – klage – akt, der indeholder et klagepunkt – forfremmelsesordning indført af Kommissionen – afslutning af forfremmelsesrunden ved en retsakt, der indeholder en afgørelse, hvorved der opstilles en liste over forfremmede tjenestemænd og en afgørelse, hvorved tjenestemændene tildeles et antal point – selvstændige afgørelser, der kan gøres til genstand for et særskilt eller et samlet søgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

1.      Under en forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og hvor den retsakt, hvorved forfremmelsesrunden afsluttes, efter sin art er kompleks i den forstand, at den vedrører to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse af forfremmelseslisten og en anden om fastsættelse af det samlede antal point, hvorpå den første afgørelse støttes, udgør ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point en selvstændig retsakt, der kan være genstand for en klage og i givet fald en retssag inden for rammerne af de i vedtægten forudsatte retsmidler.

En tjenestemand, der ikke er forfremmet på grund af et – angiveligt uberettiget – utilstrækkeligt antal point, og som dermed ligger under forfremmelsestærsklen, kan imidlertid indgive klage både over ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point og over udfærdigelse af listen over forfremmede tjenestemænd. Selv om de to retsakter retligt faktisk kan adskilles og være genstand for særskilte annullationspåstande, er det sikkert, at de reelt er snævert forbundet i tilfælde af manglende forfremmelse, idet sidstnævnte afgørelse nødvendigvis beror på det samlede antal point, som tjenestemanden er blevet tildelt i forhold til forfremmelsestærsklen.

(jf. præmis 32 og 33)

2.      Under den forfremmelsesordning, som Kommissionen har indført, udgør en undladelse af som følge af en teknisk fejl at opføre en tjenestemands navn på den elektronisk udfærdigede forfremmelsesliste i det relevante direktorat, hvilken liste generaldirektøren anvender ved tildelingen af prioritetspoint til tjenestemændene, en procedurefejl, der gør den forskriftsmæssige gennemførelse af en forfremmelsesprocedure mangelfuld. For at en sådan procedurefejl kan medføre, at en afgørelse om at tildele den pågældende prioritetspoint, der efterfølgende er truffet for at udbedre situationen, men hvis antal er utilstrækkeligt til at sikre ham forfremmelse, annulleres, og den afgørelse, hvorved listen over forfremmede tjenestemænd fastsættes, annulleres, skal det imidlertid være godtgjort, at de pågældende afgørelser i mangel af denne uregelmæssighed ved gennemførelsen af proceduren kunne have fået et andet indhold.

Dette er tilfældet ved den manglende hensyntagen til den pågældendes situation ved generaldirektørens fastsættelse af de formelle intentioner i sit generaldirektorat vedrørende tildeling af prioritetspoint, hvilken fastsættelse udgør en væsentlig etape i forfremmelsesproceduren, uden at denne uregelmæssighed, selv om det var muligt, blev berigtiget i tilstrækkeligt omfang ved, at forfremmelsesudvalget efterfølgende tildelte vedkommende et korrekt antal prioritetspoint. En sådan uregelmæssighed kan nemlig skade den berørte tjenestemands interesser og behæfte forfremmelsesproceduren med fejl.

(jf. præmis 91-95 og 102)

Henvisning til:

Domstolen, 23. april 1986, sag 150/84, Bernardi mod Parlamentet, Sml. s. 1375, præmis 28.

Retten, 23. november 1995, sag T-64/94, Benecos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 257, og II, s. 769, præmis 80; 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 185, præmis 53; 13. juli 2000, sag T-87/99, Hendrickx mod Cedefop, Sml. Pers. I-A, s. 147, og II, s. 679, præmis 64.