Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 17. maj 2001 af Bundesfinanzhof i sagen Finanzamt Groß-Gerau mod MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.

    (Sag C-305/01)

Ved kendelse afsagt den 17. maj 2001, indgået til Domstolens Justitskontor den 3. august 2001, har Bundesfinanzhof i sagen Finanzamt Groß-Gerau mod MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.Anvender et factoringselskab også de af det modtagne goder og tjenesteydelser i forbindelse med dets transaktioner, for så vidt som det opkøber fordringer og overtager tabsrisikoen for disse fordringer?

2.Drejer det sig herved om afgiftspligtige transaktioner eller ( i hvert fald også ( om transaktioner i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 13, del B, litra d), i direktiv 77/388/EØF (1), der for så vidt vil kunne afgiftsbelægges, som medlemsstaterne har indrømmet den afgiftspligtige person ret til at vælge at erlægge afgift? Hvilken af de i artikel 13, del B, litra d), i direktiv 77/388/EØF opregnede transaktioner foreligger i dette tilfælde?

____________

1 - ) EFT L 145, s. 1.