Language of document :

Sag anlagt den 11. december 2008 - Nijs mod Revisionsretten

(Sag F-98/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Aalst, Belgien) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i 2008, dels påstand om, at sagsøgte tilpligtes at erstatte de økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i 2008, der blev bekendtgjort ved personalemeddelelse nr. 32/2008 af 5. maj 2008 samt de forberedende akter til denne afgørelse, herunder særligt afgørelserne af 19. og 29. februar 2008, der var indeholdt i personalemeddelelse nr. 10-2008 og nr. 17-2008, hvorved listen over de personer, der kunne forfremmes pr. 1. januar 2008, blev fastsat, annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

Det fastslås udtrykkeligt, at de ovennævnte efterfølgende afgørelser og forberedende akter er ugyldige.

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for økonomisk tab svarende til det indtægtstab, som sagsøgeren har lidt i forhold til det højere vederlag, han ville have modtaget, hvis ovennævnte midlertidige afgørelse ikke havde blokeret hans karriere, samt erstatning for supplerende ikke-økonomisk tab svarende til det beløb, der er nedlagt påstand om i andre sager, dvs. 10 000 EUR.

Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________