Language of document : ECLI:EU:F:2008:2

KENDELSE AFSAGT AF FORMANDEN FOR PERSONALERETTENS FØRSTE AFDELING

22. januar 2008

Sag F-106/06

Anže Erbežnik

mod

Europa-Parlamentet

»Mindelig bilæggelse på Personalerettens initiativ – slettelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Anže Erbežnik, der indgik i et registreret ægteskabslignende forhold med frk. Horvat, i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse, hvorved han tildeles bosættelsespenge til den takst, der er fastsat for tjenestemænd, som ikke har ret til husstandstillæg. Påstanden vedrører navnlig den første tredjedel af disse bosættelsespenge, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag VII og artikel 24 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, efter sagsøgerens ansøgning om betaling indgivet i maj 2005, blev tildelt ham i medfør af Parlamentets afgørelse herom af 2. juni 2005. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten pålægger Parlamentet at tage ændringen af hans civilstatus i betragtning med hensyn til de dele af bosættelsespengene, som blev tildelt, efter at han indgik ægteskab i august 2005.

Udfald: Sag F-106/06, Erbežnik mod Parlamentet, slettes af Personalerettens register. Parlamentet betaler 6 000 EUR til sagsøgeren for de udgifter og omkostninger, han har afholdt. Parlamentet bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – klage – mindelig bilæggelse af tvisten ved Personaleretten – slettelse af registeret

(Personalerettens procesreglement, art. 69 og 74)