Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 22. november 2007 - Dittert mod Kommissionen

(Sag F-109/06) 1

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - prioritetspoints - ufuldstændig personlig aktmappe - udeladelse af prioritetspoints fra det elektroniske forfremmelsessystem, kaldet "sysper 2" - teknisk fejl - forfremmelsesudvalg A* - tildeling af færre points end foreslået af sagsøgerens overordnede)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Daniel Dittert (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats B. Cortese og C. Cortese)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse, om at tildele sagsøgeren, der er tjenestemand ved Kommissionen, og som ved en fejltagelse ikke var blevet opført på sit generaldirektorats forfremmelseslister, et antal prioritetspoints, der var lavere end det af generaldirektoratet ønskede og utilstrækkeligt til at forfremme ham i forfremmelsesåret 2005.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om at tildele Daniel Dittert et antal prioritetspoints, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, annulleres.

2)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, der blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 af 23. november 2005, annulleres, for så vidt som den ikke indeholder Daniel Dittert's navn.

3)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Daniel Ditterts omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 281 af 18.11.2006, s. 47.