Language of document :

Sag anlagt den 29. september 2006 - Liotti mod Kommissionen

(Sag F-114/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Amerigo Liotti (Senningerberg, Luxembourg) (ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som sagsøgeren ikke er opført herpå, samt følgelig af de aktstykker, der dannede grundlag for denne afgørelse.

Subsidiært: annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i forbindelse med førnævnte forfremmelsesår, bl.a. ifølge indstillingerne fra forfremmelsesudvalgene.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig seks anbringende:

for det første tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45.

for det andet tilsidesættelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til nævnte artikel.

for det tredje tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.

for det fjerde tilsidesættelse af principperne om forbud mod vilkårlig sagsbehandling og om magtmisbrug samt tilsidesættelse af begrundelsespligten.

for det femte tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af reglen "patere legem quam ipse fecisti".

for det sjette tilsidesættelse af omsorgspligten.

____________