Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (Østrig) den 26. marts 2019 – S.A.D. Maler und Anstreicher OG mod Magistrat der Stadt Wien

(Sag C-256/19)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: S.A.D. Maler und Anstreicher OG

Sagsøgt: Magistrat der Stadt Wien

Procesdeltager: Bauarbeiter Urlaubs- und Abfertigungskasse

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, samt effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der for at sikre retternes uafhængighed og upartiskhed i sin forfatning fastlægger en grundlæggende ret til, at dommerne tildeles opgaver ifølge en efter generelle regler fastsat opgavefordeling, fortolkes således, at lovgiver skal sikre, at denne grundlæggende garanti er effektiv og ikke kun teoretisk?

1a)    Tillægsspørgsmål: Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Pålægger artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet i en national retsorden, der i sin forfatning har etableret en grundlæggende ret til en fast opgavefordeling, lovgiver en eller anden forpligtelse til at sikre dette, og i så fald, hvilken?

1b)    Tillægsspørgsmål: Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

1b- 1)    Pålægger artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der i sin forfatning har etableret en grundlæggende ret til en fast opgavefordeling, et organ, der ifølge loven ikke er beføjet til at tildele sagsakter eller foretage en handling vedrørende tildeling af sagsakter til en dommer, at undlade at tage hensyn til en sådan tildeling eller handling?

1b- 2)     Pålægger artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der i sin forfatning har etableret en grundlæggende ret til en fast opgavefordeling, at den retsinterne forretningsorden kun – hvis overhovedet – kan indrømme et organ, der har til opgave at fordele sagsakter, en på forhånd fastsat snæver skønsmargen med hensyn til at træffe afgørelser om tildeling?

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der for at sikre retternes uafhængighed og upartiskhed i sin forfatning fastlægger en grundlæggende ret til, at dommerne tildeles opgaver ifølge en efter generelle regler fastsat opgavefordeling, fortolkes således, at en dommer, som har betænkeligheder l) med hensyn til lovligheden af en retsintern opgavefordeling eller 2) med hensyn til lovligheden af en retsintern afgørelse, der bevirker en retsintern opgavefordeling, som direkte berører denne dommers arbejde (navnlig en afgørelse om tildeling af retssager), som følge af disse betænkeligheder skal kunne indgive en klage (der især ikke belaster denne dommer økonomisk) til en anden ret, der har fuld prøvelsesret med hensyn til efterprøvelsen af lovligheden af den retsakt, der er karakteriseret som lovstridig?

Hvis ikke:    Skal lovgiver da opfylde andre krav, der sikrer, at en dommer er i stand til at opnå, at overholdelsen af de lovkrav, der vedrører ham, om overholdelse af lovbestemmelserne (især de retsinterne) vedrørende opgavetildeling, er opfyldt på lovlig vis?

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der for at sikre retternes uafhængighed og upartiskhed i sin forfatning fastlægger en grundlæggende ret til, at dommerne tildeles opgaver ifølge en efter generelle regler på forhånd fastsat opgavefordeling, fortolkes således, at en part i en retssag, som har betænkeligheder l) med hensyn til lovligheden af en bestemmelse i den retsinterne opgavefordeling, der er en forudsætning for behandlingen af vedkommendes retssag eller 2) med hensyn til lovligheden af tildelingen af denne sag til en bestemt dommer, endnu inden der er truffet retsafgørelse, som følge af disse betænkeligheder skal kunne indgive en klage (der ikke belaster denne part økonomisk for hårdt) til en anden ret, der har fuld prøvelsesret med hensyn til efterprøvelsen af lovligheden af den retsakt, der anses for lovstridig?

Hvis ikke:    Skal lovgiver da opfylde andre krav, der sikrer, at en part kan opnå, at den pågældendes grundlæggende ret til »en ved lov udpeget dommer« er opfyldt på lovlig vis, inden der træffes en retsafgørelse?

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der for at sikre retternes uafhængighed og upartiskhed i sin forfatning fastlægger en grundlæggende ret til, at dommerne tildeles opgaver ifølge en efter generelle regler fastsat opgavefordeling, fortolkes således, at den retsinterne opgavefordeling og den retsinterne dokumentation vedrørende indgåede akter er udformet så gennemskueligt og forståeligt, at dommeren eller en part uden en særlig indsats er i stand til at efterprøve, om den konkrete tildeling af akter til en dommer eller et bestemt dommerkollegium er i overensstemmelse med reglerne for den retsinterne opgaveopdeling?

Hvis ikke:    Skal lovgiver da opfylde andre krav, der sikrer, at en dommer eller en part kan gøre sig bekendt med, hvorvidt en konkret tildeling af en retssag er lovlig?

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, og effektivitetsprincippet, i det mindste med hensyn til en national retsorden, der for at sikre retternes uafhængighed og upartiskhed i sin forfatning fastlægger en grundlæggende ret til, at dommerne tildeles opgaver ifølge en efter generelle regler fastsat opgavefordeling, fortolkes således, at parterne og dommeren i en retssag uden en særlig indsats skal være i stand til at forstå reglerne for opgavefordelingen med hensyn til indholdet, samt at parterne og dommeren på denne måde skal kunne efterprøve lovligheden af den foretagne tildeling af sagen til en dommer eller et bestemt dommerkollegium?

Hvis ikke:    Skal lovgiver da opfylde andre krav, der sikrer, at en dommer eller en part kan gøre sig bekendt med, hvorvidt en konkret tildeling af en retssag er lovlig?

Hvilke forpligtelser til at handle påhviler en dommer henset til dennes forpligtelse til at respektere overholdelsen af de proceduremæssige krav i EU-retten, hvis dommeren ved en retsakt, som denne (retsligt eller udenretsligt) ikke kan anfægte, er forpligtet til at foretage en handling, som strider mod EU-retten og krænker parternes rettigheder?

____________