Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2010 - Angelidis mod Parlamentet

(Sag F-104/08) 1

(Personalesag - tjenestemænd - ledig stilling - opfyldelse af en dom, hvorved en afgørelse om udnævnelse annulleres - ny meddelelse om ledig stilling - berettiget forventning - princippet om at kunne komme i betragtning med henblik på en karriereudvikling - ligebehandling - princippet om god forvaltningsskik - omsorgspligt - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Angel Angelidis (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af stillingsopslag nr. 12564 vedrørende besættelse af stillingen som direktør for Generaldirektorat for Unionens Interne Politik - Direktion D Europa-Parlamentets Budgetspørgsmål, samt af den ansættelsesprocedure, der blev indledt ved dette opslag. Dels påstand om annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den pågældende stilling og i stedet udnævne en anden ansøger til stillingen. Endelig en påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt ved hans udnævnelse som direktør "ad personam".

Konklusion

Europa-Parlamentet betaler Angel Angelidis 1 000 EUR.

I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Angel Angelidis' omkostninger.

Angel Angelidis bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 44 af 21.2.2009, s. 77.