Appel iværksat den 25. februar 2019 af Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 13. december 2018 i sag T-630/15, Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

(Sag C-174/19 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH (ved advokat L. Sandberg-Mørch)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark, Föreningen Svensk Sjöfart og Naturschutzbund Deutschland (NABU) eV

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 13. december 2018 i sag T-630/15 ophæves, for så vidt som den forkastede appellanternes anbringender om, at de foranstaltninger, der er indrømmet A/S Femern Landanlæg, udgør støtte, at omkostningerne ved landanlæggene ikke udgør støtteberettigede omkostninger i henseende til foreneligheden af støtten til Femern A/S, at de foranstaltninger, der er indrømmet Femern A/S, ikke har en tilskyndende virkning, og at den kontrafaktiske analyse er ulovlig, og for så vidt som den fastslog, at de foranstaltninger, der er indrømmet Femern A/S, ikke forårsager en urimelig konkurrencefordrejning, og at appellantens nye anbringender skulle afvises.

Appelindstævnte tilpligtes at betale deres egne og appellantens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har fremsat syv anbringender mod den appellerede dom:

–    For det første begik Retten en fejl ved i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF at konkludere, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl og ikke oplevede alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at de statsgarantier og statslån, der blev ydet A/S Femern Landanlæg til de danske jernbanelandanlæg, ikke kunne fordreje konkurrencen, eftersom det relevante marked ikke er åbent for konkurrence.

Appellanterne har anført, at denne fejlagtige konklusion fra Rettens side er baseret på fire retlige fejl, der svarer til fire underanbringender:

a)    Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at de statsgarantier og statslån, der blev ydet A/S Femern Landanlæg, ikke kan påvirke konkurrencen, selv om den faste forbindelse (der drives af Femern A/S) og de danske jernbanelandanlæg (der drives af Femern Landanlæg) tilsammen udgør et integreret projekt, og de statsgarantier og statslån, der blev ydet Femern A/S, allerede er blevet anset for at kunne fordreje konkurrencen.

b)    Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at markedet for forvaltning af jernbaneinfrastruktur i Danmark ikke »de lege« er åbent for konkurrence.

c)    Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at markedet for forvaltning af jernbaneinfrastruktur i Danmark ikke »de facto« er åbent for konkurrence.

d)    Markederne for anlæggelse og vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur, som er åbne for konkurrence, er adskilte fra markedet for forvaltning og drift i snæver forstand af jernbaneinfrastruktur.

–    For det andet begik Retten en fejl ved i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF at konkludere, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl og ikke stod over for alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at de statsgarantier og statslån, der blev ydet A/S Femern Landanlæg til finansieringen af de danske jernbanelandanlæg, ikke kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

–    For det tredje begik Retten en fejl ved i strid med artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF at konkludere, at omkostningerne ved landanlæggene kan inkluderes i beregningen af den maksimalt tilladte støtteintensitet for den faste forbindelse (i forbindelse med forenelighedsanalysen), selv om de midler, der blev ydet til landanlæggene, ifølge Retten ikke udgør statsstøtte.

–    For det fjerde begik Retten en fejl ved i strid med artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF at konkludere, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl og ikke stod over for alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at støtten til Femern A/S havde en tilskyndende virkning.

–    For det femte begik Retten en fejl ved i strid med artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF at konkludere, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl og ikke stod over for alvorlige vanskeligheder, da den fastslog, at de danske myndigheder havde fremlagt et hensigtsmæssigt kontrafaktisk scenarium til brug for Kommissionens bedømmelse af støttens nødvendighed.

–    For det sjette begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at den støtte, som Femern A/S blev tildelt, ikke forårsager urimelige konkurrencefordrejninger.

For det syvende begik Retten en retlig fejl ved at forkaste appellanternes fremsættelse af nye anbringender angående de supplerende anlægsforanstaltninger med den begrundelse, at disse foranstaltninger ikke var blevet godkendt ved kommissionsafgørelsen af 23. juli 2015.

____________