PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

11. december 2008

Sag F-116/06

Anne Buckingham m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse i den såkaldte anden forfremmelsesrunde – forfremmelsesåret 2005 – tildeling af prioritetspoint – overgangsbestemmelser – de almindelige bestemmelser til gennemførelse af vedtægtens artikel 45 – ligebehandling – formaliteten«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Anne Buckingham og 13 andre tjenestemænd ved Kommissionen i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af den i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005 offentliggjorte afgørelse af 23. november 2005, idet sagsøgerne ikke heri tildeles prioritetspoint i bedømmelsesåret 2004 som anerkendelse for det arbejde, de har udført i institutionens tjeneste i løbet af 2003.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – forfremmelsesordning indført af Kommissionen – afgørelse om tildeling af visse kategorier af forfremmelsespoint – forberedende akt – afgørelse, hvorved tjenestemændene tildeles det samlede antal point – afgørelse, som kan anfægtes ved et søgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – overgang fra en ordning til en anden

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1, første afsnit)

1.      Inden for rammerne af den af Kommissionen indførte forfremmelsesordning udgør de individuelle afgørelser, hvorved visse kategorier af forfremmelsespoint tildeles, og som vedtages, før ansættelsesmyndigheden endeligt fastsætter det samlede antal point, som hver tjenestemand har opnået, forberedende og forudgående forvaltningsakter, der er nødvendige for den endelige afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point. Dette er navnlig tilfældet ved generaldirektørernes tildeling – i henhold til en intern kommissionsbeslutning – af de prioritetspoint, der er stillet til rådighed for hvert generaldirektorat, eller ved ansættelsesmyndighedens tildeling på forslag af forfremmelsesudvalgene af prioritetspoint som anerkendelse for det arbejde, der er udført i institutionens tjeneste, i henhold til denne beslutning.

På denne baggrund udgør ansættelsesmyndighedens endelige afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point, som hver tjenestemand har opnået, og som fremgår af de individuelle forfremmelsesakter, en samling af endelige afgørelser om tildeling af særlige kategorier af forfremmelsespoint. Generelt fremgår disse afgørelser af fordelingen af det samlede antal point, som hver tjenestemand har opnået, sådan som det følger af tjenestemandens individuelle forfremmelsesakter. Selv om også disse afgørelser om tildeling af visse kategorier af forfremmelsespoint skal anses for at være forberedende og forudgående afgørelser for den afgørelse, der fastsætter det samlede antal point, og dermed ikke kan få klagefristen til at løbe, udgør de ikke desto mindre afgørelser, der endeligt fastsætter den berørte tjenestemands situation i forhold til den omhandlede kategori af point.

Under disse omstændigheder skal det fastslås, at tjenestemanden nødvendigvis har haft til hensigt at anfægte det samlede antal point, som denne har opnået, ved på slutstadiet af forfremmelsesproceduren at anmode om annullation af listen over tjenestemænd, som er blevet tildelt prioritetspoint som anerkendelse for det arbejde, der er udført i institutionens tjeneste, og tjenestemandens søgsmål kan ikke afvises alene af den grund, at søgsmålet formelt ikke er rettet mod afgørelsen om fastsættelsen af det samlede antal point.

(jf. præmis 50-54)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 96 og 97.

2.      De krav, der følger med overgangen fra en forvaltningsmåde til en anden for så vidt angår tjenestemænds karriere, kan pålægge forvaltningen midlertidigt og inden for visse grænser at forkaste den strenge anvendelse af regler og principper af vedvarende værdi, som sædvanligvis finder anvendelse på de pågældende situationer. Sådanne forkastelser skal imidlertid være begrundet i et tvingende behov forbundet med overgangen, og hverken varigheden eller rækkevidden kan gå ud over det, der er nødvendigt for at sikre en korrekt overgang fra en ordning til en anden.

3.      I forbindelse med det første forfremmelsesår, der er underlagt en ny forfremmelsesordning, der hviler på en kumulering af fortjenesterne, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som fastsætter midlertidige foranstaltninger med henblik på at sikre overgangen fra den gamle ordning, når det er fastsat, at tjenestemænd i lønklasse A 12 i dette forfremmelsesår tildeles forskellige prioritetspoint i henhold til det tidligere år, men Kommissionen som overgangsforanstaltning beslutter at begrænse tildelingen af prioritetspoint, kan en sådan begrænsning ikke anses for at gå ud over de beføjelser, ansættelsesmyndigheden har til som en overgangsforanstaltning at tilpasse ændringen af reglerne om forfremmelse af tjenestemænd. Ved begrænsningen er der således blot fastsat et loft for, i hvilket omfang tidligere anerkendte fortjenester kan tages i betragtning.

Uanset at det er teoretisk muligt at forestille sig en anden ordning, har ansættelsesmyndigheden ingen forpligtelse i denne henseende. Ændringen af de gældende metoder for forfremmelse af tjenestemænd har nemlig hypotetisk til formål at afhjælpe visse ulemper, der følger af de tidligere reglers anvendelse. Den er derfor en følge af en sådan reformproces, som forvaltningen kan bedømme med den herfor nødvendige handlingsmargin, og på en given dato at lade vurderingen af tjenestemænds fortjenester hvile på nye grundlag.

(jf. præmis 81-83)

Henvisning til:

Domstolen: 1. juli 1976, sag 62/75, De Wind mod Kommissionen, Sml. s. 1167, præmis 17.

Retten i Første Instans: 13. juli 1995, sag T-557/93, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 603, præmis 20; 11. februar 2003, sag T-30/02, Leonhardt mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 265, præmis 51 og 55; 3. maj 2006, sag T-393/04, Klaas mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A-2, s. 103, og II-A-2, s. 465, præmis 56; Buendía Sierra mod Kommissionen, præmis 213 og 220.