Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 10. oktober 2019 – PH og OI mod »Еurobank Bulgaria« АD

(Sag C-745/19)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: PH og OI

Sagsøgt: »Еurobank Bulgaria« АD

Præjudicielle spørgsmål

Kan den nationale ret, såfremt det viser sig, at et kontraktvilkår om ensidig ændring af rentesatserne i en låneaftale indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger er urimeligt, lægge til grund, at den rente, der var forfalden ifølge aftalen, blev sat til det beløb, der var fastsat på tidspunktet for udbetalingen af lånet (på trods af, at der var aftalt andet i den oprindelige aftale)?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, kan den nationale ret, hvis der foreligger et urimeligt kontraktvilkår, der ikke fastsætter den variable rentesats efter en lovlig metode, da overhovedet tilkende renter?

Hvorledes indvirker det forhold, at forbrugeren under den løbende tilbagebetaling af lånet har samtykket i anvendelsen af en metode til fastsættelse af rentesatsen, som ikke indeholder nogen urimelige kontraktvilkår, på besvarelsen af de to første spørgsmål?

____________