Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 2. oktober 2012 - Psarras mod ENISA

(Sag F-118/10) 

(Personalesag - placering - omplacering - tjenestens interesse - tjenestefrihed af personlige årsager)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Aristidis Psarras (Héraklion, Grækenland) (først ved advokaterne É. Boigelot og S. Woog, derefter ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (ved E. Maurage, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)

Sagens genstand

Personalesag - Dels påstand om annullation af afgørelsen om at fjerne sagsøgeren fra hans stilling som regnskabsmedarbejder ved Agenturet og om at ansætte en anden person i denne stilling. Dels påstand om betaling af erstatning til sagsøgeren for lidt skade som følge af de anfægtede retsakter og den chikane, han angiveligt har været udsat for.

Konklusion

Den af bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) trufne afgørelse af 7. februar 2010 om med øjeblikkelig virkning at fjerne Aristidis Psarras fra hans stilling som regnskabsmedarbejder og om at ansætte X, en økonomimedarbejder, i stillingen som regnskabsmedarbejder på ubestemt tid, samt afgørelsen af 1. marts 2010, der som følge heraf blev truffet af den administrerende direktør, om at forflytte Aristidis Psarras til en ny stilling, annulleres.

I øvrigt frifindes ENISA.

ENISA bærer sine egne omkostninger og betaler Aristidis Psarras' omkostninger.

____________

1 - EUT C 63 af 26.2.2011, s. 34.