Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 12. december 2019 – Ministero della Giustizia, ved ministeren p.t. mod GN

(Sag C-914/19)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Appellant: Ministero della Giustizia, ved ministeren p.t.

Indstævnt: GN

Andre parter i sagen: HM, JL og JJ

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 10 TEUF og artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF 1 af 27. november 2000, som fastsætter et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, til hinder for, at en medlemsstat kan fastsætte en maksimal aldersgrænse for adgang til notarerhvervet?

____________

1     Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).