Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie (Polen) den 11. maj 2020 – MN, DN, JN og ZN mod X Bank S.A.
(Sag C-198/20)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: MN, DN, JN og ZN
Sagsøgt: X Bank S.A.
Præjudicielle spørgsmål
Med det første spørgsmål ønskes oplyst, om artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige vilkår i forbrugeraftaler 1 , artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 4, samt betragtningerne hertil, hvorefter:
– forbrugeren skal nyde samme beskyttelse ved en mundtlig aftale som ved en skriftlig, og i sidstnævnte tilfælde uafhængigt af, om vilkårene er indeholdt i et eller flere dokumenter
– vurderingen efter faste generelle kriterier af, om vilkår er urimelige, navnlig i forbindelse med erhvervsvirksomhed af offentlig karakter i form af levering af kollektive tjenesteydelser baseret på solidaritet mellem brugerne, skal suppleres med en samlet vurdering af de forskellige berørte interesser; heri ligger hensynet til, at der er handlet i god tro; ved vurderingen af begrebet god tro skal der især tages hensyn til styrkeforholdet i parternes forhandlingspositioner, til, om forbrugeren på den ene eller den anden måde er blevet tilskyndet til at give sin tilslutning til kontraktvilkåret, og til, om varerne eller tjenesteydelserne er solgt eller leveret på forbrugerens særlige bestilling; den erhvervsdrivende kan opfylde kravet om god tro ved at handle loyalt og rimeligt med den anden part, hvis legitime interesser den pågældende skal tage hensyn til
– kontrakterne skal være formuleret på en klar og forståelig måde, og forbrugeren skal have en reel mulighed for at gøre sig bekendt med alle vilkårene, og i tvivlstilfælde gælder den fortolkning, der er mest fordelagtig for forbrugeren,
set i lyset af præmis 16 og 21 i Domstolens dom af 3-09-2015, Horațiu Ovidiu Costea mod SC Volksbank România SA (C-110/14, EU:C:2015:538) og punkt 20 og 26-33 i forslag til afgørelse fra generaladvokat Pedro Cruz Villalón fremsat den 23. april 2015 (EU:C:2015:271),
skal fortolkes således, at enhver forbruger har ret til den beskyttelse, der er fastsat i direktiv 93/13?
Eller omfatter forbrugerbeskyttelsen kun en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger som antydet i præmis 74 i Domstolens dom af 30. april 2014 i sagen Árpád Kásler, Hajnalka Káslerné Rábai mod OTP Jelzálogbank Zrt, (ECLI:EU:C:2014: 282)? Med andre ord, kan den forelæggende ret tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kontraktvilkår i aftaler indgået af enhver forbruger er urimelige, eller kun til, om kontraktvilkår i aftaler indgået af en forbruger, som kan betragtes som en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, er urimelige?
Såfremt det første spørgsmål besvares med, at forbrugerbeskyttelse i henhold til direktiv 93/13 ikke omfatter enhver forbruger, men kun en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, kan en forbruger, der ikke gennemlæste den indgåede kreditaftale med pant i fast ejendom koblet til en udenlandsk valuta af en værdi på 150 000,00 PLN over 30 år, betragtes som en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger? Kan en sådan forbruger ydes beskyttelse i henhold til direktiv 93/13?
Såfremt det første spørgsmål besvares med, at forbrugerbeskyttelse i henhold til direktiv 93/13 ikke omfatter enhver forbruger, men kun en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, ønskes med det tredje spørgsmål oplyst, om en forbruger, som ganske vist inden indgåelsen af kreditaftalen med pant i fast ejendom koblet til en udenlandsk valuta af en værdi på 150 000 PLN over 30 år, havde læst udkastet til aftalen, men ikke fuldt ud havde forstået den, og alligevel ikke forsøgte at forstå dens betydning, samt ikke rettede henvendelse til aftalens anden part – dvs. banken – med anmodning om afklaring af aftalens vilkår, kan betragtes som en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger? Kan en sådan forbruger ydes beskyttelse i henhold til direktiv 93/13?
____________
1 EFT 1993, L 95, s. 29.