Language of document : ECLI:EU:F:2007:208

PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)

27. november 2007

Sag F-122/06

Anton Pieter Roodhuijzen

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – De Europæiske Fællesskabers fælles sygesikringsordning – partnerskab – vedtægtens artikel 72 – artikel 1 i vedtægtens bilag VII – artikel 12 i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber«

Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved Anton Pieter Roodhuijzen har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 28. februar 2006, som blev stadfæstet den 20. marts 2006, om ikke at anerkende sagsøgerens samlivsforhold med Maria Helena Astrid Hart og følgelig om at udelukke hende fra De Europæiske Fællesskabers fælles sygesikringsordning samt af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 12. juli 2006 om afslag på sagsøgerens klage.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 28. februar 2006, som stadfæstet den 20. marts 2006, om ikke at anerkende sagsøgerens samlivsforhold med Maria Helena Astrid Hart som et ægteskabslignende forhold i henhold til De Europæiske Fællesskabers fælles sygesikringsordning annulleres. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – personelt anvendelsesområde – en tjenestemands ugifte partner

[Tjenestemandsvedtægten, art. 72, bilag VII, art. 1, stk. 2, litra c), og art. 2, stk. 4, Rådets forordning nr. 723/2004; den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, art. 12]

Det fremgår af selve ordlyden af vedtægtens artikel 72 vedrørende den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, at denne bestemmelse med henblik på at definere begrebet »en tjenestemands ugifte partner« direkte henviser til de første tre betingelser i artikel 1, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII, idet spørgsmålet om partnerskabets registrering, der er omhandlet i første punktum i artikel 1, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII, ikke kan anses for at være en forudgående betingelse. Hvis lovgiver havde ønsket at bestemme andet, ville vedtægtens artikel 72 og artikel 12 i den fælles sygesikringsordning ikke have henvist til henholdsvis en tjenestemands »ugifte« eller »anerkendte« partner, men til dennes »registrerede« partner, hvilket udtryk anvendes i artikel 1, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII. Ottende betragtning til forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, om udstrækningen af gifte pars fordele til andre samlivsformer end ægteskabet, vedrører »tjenestemænd, som lever i et ægteskabslignende forhold, der af en medlemsstat er anerkendt som et fast partnerskab«, uden på nogen måde at fastsætte betingelser vedrørende registrering af det pågældende forhold. I denne sammenhæng er der i det væsentlige ingen forskel mellem begrebet en tjenestemands ugifte partner i vedtægtens artikel 72 og begrebet en tjenestemands anerkendte partner i artikel 12 i sygesikringsordningen.

Med henblik på at afgøre spørgsmålet, om retten til sygesikringsydelser fra den fælles sygesikringsordning skal udstrækkes til en tjenestemands ugifte partner, skal Fællesskabets retsinstanser derfor alene efterprøve, at de tre første betingelser i artikel 1, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII er opfyldt.

Den første af disse betingelser er, at parret skal forelægge et officielt dokument, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en kompetent myndighed i en medlemsstat, og som attesterer deres status som partnere, uden at der er tale om ægteskab. Denne betingelse består af tre led:

– Første led vedrører forelæggelsen af et officielt dokument vedrørende personernes civilstand.

– I andet led fastsættes betingelsen om, at det pågældende officielle dokument skal være anerkendt af en medlemsstat.

– Endelig kræves det i tredje led, at det officielle dokument vedrørende personernes civilstand attesterer de berørte personers status som partnere, uden at der er tale om ægteskab.

Spørgsmålet om, hvorvidt to personer kan betegnes som »partnere, uden at der er tale om ægteskab« i vedtægtens forstand, henhører ikke udelukkende under de nationale myndigheders skøn. Kravet om status som »partnere, uden at der er tale om ægteskab«, kan derfor ikke opfyldes ved den omstændighed alene, at et officielt dokument, der er anerkendt af en medlemsstat, bekræfter en sådan status.

Til gengæld må et samlivsforhold for at kunne henføres under vedtægtens artikel 72 og artikel 12 i sygesikringsordningen for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber udvise en vis lighed med et ægteskab. Det er set i lyset af dette kriterium, at tredje led i den omtvistede betingelse skal forstås således, at det indeholder tre kumulative underbetingelser. Dette tredje led indebærer for det første – og den omstændighed, at det samme udtryk anvendes i den relevante vedtægtsbestemmelse, understøtter denne fortolkning – at parterne skal udgøre et par, dvs. en enhed bestående af to personer i modsætning til andre fællesskaber mellem personer. Dernæst viser anvendelsen af ordet »status«, at parternes relation skal udvise elementer af offentlighed og formalitet. Denne anden underbetingelse af tredje led, der er delvist forbundet med første led af betingelsen om forelæggelse af et officielt dokument vedrørende personernes civilstand, går imidlertid ud over et simpelt krav om, at der foreligger et officielt dokument. Endelig skal begrebet partnere, uden at der er tale om ægteskab, forstås som henvisende til en situation, hvor parterne indgår i et livsfællesskab, der er kendetegnet ved en vis stabilitet, og hvor de inden for rammerne af dette livsfællesskab har gensidige rettigheder og forpligtelser i relation til deres samliv.

En sådan fortolkning er desuden i overensstemmelse med udviklingen i holdningerne i samfundet. Udstrækningen af retten til sygesikringsydelser fra den fælles sygesikringsordning til tjenestemandens faste partner forfølger herved formål vedrørende solidaritet og samfundsmæssig samhørighed, der adskiller sig fra de formål, der forfølges ved de bestemmelser, der tillægger tjenestemændene rene økonomiske fordele i form af et løntillæg som f.eks. husstandstillæg til tjenestemandens partner, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII. Det er derfor ikke urimeligt, at disse sidstnævnte fordele undergives strengere betingelser for så vidt angår relationen mellem tjenestemanden og dennes partner, med hvem han ikke er gift, end den fordel, der består i at udstrække retten til sygesikringsydelser fra den fælles sygesikringsordning til partneren.

(jf. præmis 29, 30, 32, 35-40 og 49)